I New York kan den 12-årig pige Allyson Golden takke den gule tegneseriefigur Svampebob Firkant for at hun er i live i dag.
Hvis det ikke havde været for den skøre tegnefilm, ville hendes bedste veninde Miriam Starobin nemlig ikke have vidst, hvordan hun skulle hjælpe Allyson, da hun var ved at blive kvalt.
Ifølge cbsnews.com var de to piger godt i gang med en musiktime, da Allyson pludselig fik et tyggegummi galt i halsen og ikke kunne trække vejret.
"Vi sad og grinte og så satte tyggegummiet sig fast i Ally's hals, og så stoppede hun med at grine, og det var ret underligt, for hun griner altid meget," siger Miriam Starobin til cbsnews.com.
I stedet for at gå i panik kom Miriam Starobin straks til at tænke på et afsnit af 'Svampebob Firkant', hvor Svampebob fjerner en klarinet fra hans vens hals ved at lave Heimlich-manøvren på ham, (hvor man fjerner et fremmedlegeme fra luftrøret ved at trykke brystkassen sammen, red.) og så gjorde hun det samme på Allyson.
"Jeg sagde en, to, tre, og så fløj tyggegummiet bare ud af munden."
Takket være den selvlærte manøvre slap Allyson fra episoden med en slem forskrækkelse.