Samuel Holmen, Thomas Rasmussen og Morten 'Duncan' Rasmussen er helt sikkert ude, og måske må Brøndby-træner Kent Nielsen og undvære Mikael Nilsson til søndagens vigtige udekamp mod AGF.
Thomas Rasmussen er skadet, Duncan har karantæne, mens Holmen som så mange andre ligger under dynen med influenza. Nilsson er også influenza-ramt, men bliver testet i morgen.
Fraværet af profilerne er yderst uheldigt for Brøndby, der desperat forsøger at holde fast i toppen af SAS Ligaen. Hvis Brøndby taber i Århus vil der formentlig være 11 point op til OB, der skal floppe stort, hvis det ikke skal blive til en sejr over HB Køge.
Samtidig kan FC København og Esbjerg også ligge afstand til Kent Nielsens tropper, der har tabt de seneste to kampe og lukket hele syv mål ind.
Brøndby-træneren kan dog glæde sig over, at Anders Randrup er tilbage i truppen efter en skade.