Golfspilleren Thorbjørn Olesen blander sig i topstriden i denne uges European Tour-turnering i australske Perth.
Med en runde i 67 slag - fem under banens par - rykkede den 27-årige dansker fredag op på en delt tiendeplads. Dermed har han pludselig sejren inden for rækkevidde.
Den stærke runde resulterede i et spring på hele 33 placeringer for Olesen, der kunne notere en eagle, fem birdies og to bogeys på sit scorekort.
Samlet har Thorbjørn Olesen seks slag op til Brett Rumford på turneringens førsteplads. Australieren gik ligesom torsdag en stabil runde og kom banen rundt i 65 slag.
Turneringens anden danske deltager, Lasse Jensen, klarede ikke cuttet. Derfor er han ikke med i weekendens to finalerunder på den australske vestkyst.
Lasse Jensen endte på en samlet 68.-plads i et slag under par.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.