Den sudanske regering vil genåbne grænsen til nabolandet Eritrea, der har været lukket i et år.
Det meddeler landets præsident, Omar al-Bashir, torsdag under et møde i en politisk forsamling i den østlige del af landet.
- Vi åbner grænsen til vores naboer i Eritrea, fordi de er vores brødre og søstre. De politiske problemer skal ikke dele os, siger al-Bashir ifølge sudanske nyhedsbureau Suna.
Præsidenten gav ikke nogen dato for, hvornår han mere præcist har tænkt sig at genåbne grænsen.
Sudan lukkede grænsen til Eritrea i januar 2018 med den begrundelse, at nabolandet bakkede op om rebelske grupper.
Derudover lød det i begrundelsen, at grænselukningen skete af sikkerhedsmæssige hensyn for at stoppe illegal handel med våben og narkotika mellem de to lande.
Til gengæld sagde myndighederne i Eritrea, at Sudan støttede grupper fra oppositionen, der forsøgte at vælte præsident Isaias Afwerki.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.