Når der skal laves vilde stunts på danske film, handler det om at gøre det så billigt som muligt, og ikke så sikkert som muligt.
Det siger flere stuntmen til Avisen.dk, blandt andre Lasse Spang Olsen.
"Sikkerhedsniveauet er sænket. Hvor man før i tiden ville have haft en stuntman på, siger man i dag 'den klarer vi sgu selv'," siger han.
Det var det, der gik galt, da skuespiller Bodil Jørgensen kom til skade under optagelserne til den nye Far til Fire film.
Arbejdstilsynet har netop givet filmselskabet ASA Film en bøde på 70.000 kroner, blandt andet fordi scenen med traktoren ikke var planlagt og udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Læs også: Søs Egelind: 'Et under, at Bodil overlevede'
Filmselskabet havde selv vurderet, at det ikke var nødvendigt at have hverken stand-in på skuespillerne eller en stuntkoordinator til stede under optagelsen. Havde der været det, kunne ulykken være undgået, mener Lasse Spang Olsen.
Det var en klar fejl
Når filmselskaberne skal vurdere, om der skal bruges en stuntman, tager de sjældnere og sjældnere de professionelle stuntmen med på råd. Det oplever to af filmbranchens mest brugte stuntmen, Stig Günther og Deni Jordan.
De mener, der burde være en såkaldt stuntkoordinator på alle film, der vurderer, om der er brug for en stuntman eller en stand-in i den enkelte scene.
"Men det springer filmselskaberne hen over, og så hyrer de bare en stuntman, når de kommer til en scene med slagsmål eller bilkørsel," siger Deni Jordan.
På Far til Fire filmen skete den vurdering på et produktionsmøde, hvor der ikke var en stuntman til stede. Og det var en klar fejl, indrømmer Marcella Lindstad Dichmann, der er producer i ASA Film.
Læs også: Få dage efter Bodil-ulykke: Barn skulle lave farligt stunt
"Fremover vil vi altid have en stuntkoordinator til at læse manuskriptet igennem," siger hun.
Glemt om et år
Det glæder stuntman Stig Günther, men han er bange for, at ulykken er glemt igen om et år.
"Det er godt, at ASA Film har lært det, men der findes jo mange andre, der ikke har," siger han.
Derfor foreslår han, at det ikke skal være op til filmselskaberne selv, hvornår der skal bruges stuntmen. Det skal i stedet være Det Danske Filminstitut, der laver den vurdering.
"De stiller i forvejen forskellige krav, for at de kan give støtte til en film. Så hvorfor ikke også stille krav til sikkerheden?" spørger Stig Günther.
Forslaget går på, at Det Danske Filminstitut ansætter en, der har erfaring med sikkerhed og stunts, til at godkende manuskripterne, inden filmene får tildelt offentlig støtte.
Men forslaget får en kold skulder fra Det Danske Filminstitut.
"Sikkerheden er producentens ansvar, så det blander vi os ikke i," siger Claus Ladegaard, der er områdedirektør for Produktion & Udvikling.
Han kender ikke til problemet med, at filmselskaber lader skuespillere udføre stuntscener.
"Men vi har grundlæggende tillid til, at producenterne kan træffe ansvarlige beslutninger," siger han.