Det var først, da symptomerne på stress blev fysiske, at Henrik indså, at han måtte søge hjælp. På det tidspunkt var sammenbruddet totalt.
Det havde sneget sig ind på ham, mens arbejdspresset eksploderede, og evnen til at takle det var forsvundet dag for dag.
”Det med hjertet, gjorde mig bange. Og så gråden – der kom som opkast. Den kunne jeg ikke løbe fra, for alle kunne se det,” husker Henrik.
Mænd søger ikke hjælp
Når mænd bliver syge med stress er de generelt dårligere til at søge hjælp, end kvinder er. Det gør ondt værre, siger eksperter.
Henrik er et eksempel på, hvordan mænd takler stress. Han har indvilget i at fortælle sin historie til Avisen.dk, hvis vi ikke nævner han rigtige navn og det præcise sted, hvor han arbejder.
Over en periode på et halvt år arbejdede han intensivt med relanceringen af en hjemmeside samtidig med, at han varetog talrige andre opgaver for den mindre kulturinstitution, hvor han stadig er ansat.
Hjertebanken og åndenød
De første tegn på, at noget var galt, var søvnproblemerne. Mens konen og hans to børn sov, kværnede arbejdet rundt i hovedet på ham.
”Det var meget voldsomt. Jeg blev dårlig og måtte stå op med åndenød og hjertebanken,” siger Henrik.
Efterhånden blev det sværere at overholde frister for opgaver. Chefen bemærkede det, og det gik ham på.
”Det var meget vigtigt for mig, at jeg gennemførte – også som mand. Jeg følte i meget høj grad, at det var min skyld, når der var noget galt,” siger Henrik.
Så sig selv som soldat
Henrik blev opfarende og sur over for familien og havde kun overskud til arbejdet.
”Jeg forsøgte at sætte ting i system. Stod en time tidligere op for at besvare mail og planlægge min dag. Alligevel nåede jeg kun 20 procent af det, jeg satte mig for.”
Men selv om advarselslamperne blinkede rødt, puklede Henrik løs.
Han skulle bare klare den til relanceringen af den nye hjemmeside, tænkte han. Bagefter kunne han puste ud.
”Jeg pålagde mig en meget stor disciplin. Jeg havde det billede for mig, at jeg var en soldat og følte et meget stort ansvar for mit arbejde.”
Sammenbrud
Tre uger før relanceringen af den nye hjemmeside kom sammenbruddet. Den udløsende faktor var, at han igen fik kritik af chefen.
”Jeg tog det som en alvorligt kritik af alt det, jeg ikke nåede. Jeg følte, at det afslørede en manglende forståelse for, hvor meget jeg havde om ørerne. Det gjorde mig syg, jeg fik pludselig gråd på arbejdet. Det var stærkt ubehageligt,” siger Henrik.
Den underlige gråd kom igen mens han var på arbejdet. Det var uventet - nærmest som at kaste op, fortæller han.
Derfor kunne han ikke skjule for kollegaerne, at der var noget galt. Gråden og smerterne i brystet tvang ham til at opsøge en læge, der anbefalede ham at søge hjælp hos sin fagforening.
"Jeg græd ukontrollerbart"
”Så fik jeg en person i røret, der virkelig vidste noget om stress. Jeg gik fuldstændig i spåner – jeg græd ukontrollerbart og gav los. Det, der især var godt, var, at hun fortalte mig hvordan, jeg havde det punkt for punkt,” siger Henrik og fortsætter:
”Så sagde hun: Du er syg, du skal gå hjem lige nu. Det var frisættende, at jeg fik opbakning fra en fagperson,” siger Henrik.
Han var sygemeldt i seks uger, men er i dag tilbage på sin gamle arbejdsplads to dage om ugen. Det er planen, at han langsomt skal arbejde sig tilbage på fuld tid.
"Det er en underligt ting, at der skal noget fysisk til, før man reagerer. Men det gjorde udfaldet for mig. Jeg kan sagtens forestille mig, at det er noget med en mandekultur, hvor man ikke vil pive," siger Henrik.
”Jeg mente, at jeg skulle være gadefejer resten af mit liv. Det er fantastisk, at man kan komme fra et absolut nulpunkt til igen at tro på det, i løbet af to måneder."
Henrik, Stressramt