Hvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne i stat, kommuner og regioner ikke snart bliver enige om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte, kan det få store konsekvenser.
Bliver parterne ikke enige inden den 28. februar, kan 100.000 offentligt ansatte nemlig ende med at strejke eller blive lockoutet.
Men hvad er op og ned i en kommende konflikt, og hvad skal der til, før det kommer så vidt?
Avisen.dk har bedt arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet om at give et overblik.
Før konflikt efterstræbes forlig
Hvad sker der, hvis parterne ikke kan blive enige?
- Så kan en af parterne vælge at sende et konfliktvarsel. En konflikt skal først varsles og kan tidligst træde i kraft den 1. april. Så kan der ske det, at Forligsinstitutionen bliver spillet på banen for at forsøge at forlige parterne.
Hvad er Forligsinstitutionens rolle?
- At forsøge at undgå en arbejdsmarkedskonflikt. Der er tradition for, at Forligsinstitutionen bygger på, hvad der allerede ligger af forslag og diskussioner på parternes område.
- Forligsinstitutionen kommer kun med et såkaldt mæglingsskitse, hvis begge parter nikker til det. Så bliver Forligsinstitutionens skitse sendt til afstemning hos lønmodtagerorganisationernes medlemmer og til godkendelse hos de kompetente forsamlinger på arbejdsgiversiden.
Forligsinstitutionen er den statslige forvaltningsmyndighed, der hjælper ved konflikter, når der bliver forhandlet nye kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet.
Forligsinstitutionen er ledet af en forligsmand. Vedkommende kan ikke træffe beslutningen, men udelukkende mægle mellem parterne.
Formålet er at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at afslutte overenskomster uden arbejdsretslige konflikter.
Forligsinstitutionen er som andre offentlige myndigheder undergivet retlig kontrol ved domstolene. Det særlige ved denne myndighed er imidlertid, at kontrollen foregår ved Arbejdsretten og ikke ved de almindelige domstole.
Kilder: faos.ku.dk og folkeskolen.dk
UDVID 
Hvad så hvis Forligsinstitutionen må give op?
- Så kan konflikten træde i kraft enten ved en strejke eller en lockout. Det kan også foregå samtidigt. Det kan være for en større eller mindre del af arbejdsmarkedet. Strejken er der, hvor lønmodtagerne nedlægger arbejdet, mens lockout er der, hvor arbejdsgiverne forhindrer lønmodtagerne i at komme på arbejde.
En strejke skal gøre ondt
Hvad sker der så, hvis der kommer en konflikt?
- En konsekvens kan være, at dele af den offentlige sektor virker mindre godt eller bliver sat helt ud af kraft. Med en strejke eller en lockout udvælger man nogle områder, hvor det gør ondt. Det skal kunne mærkes. Men inden for livsnødvendige områder vil man typisk lave et nødberedskab, så folk ikke dør på hospitalerne og lignende.
Hvilke faggrupper kan ende med at nedlægge arbejdet?
- Den her gang er det meget svært at sige, om det bliver en isoleret lærerkonflikt eller en, der mere eller mindre omfatter hele det offentlige arbejdsmarked.
- Men selv, hvis det bliver hele det offentlige arbejdsmarked, bliver alle offentlige lønmodtagere ikke konfliktramt i første omgang, for man udtager nogen. Fagbevægelsen har allerede talt om 100.000, men det kan sprede sig til at omfatte flere.
Kan starte mellem den 1. og 30. april
Hvornår kan konflikten komme?
- Den kan tidligst sætte i gang den 1. april. Forligsinstitutionen har så mulighed for at udsætte den i to gange 14 dage.
Hvor lang tid kan en konflikt strække sig?
- Det handler om, hvorvidt en af parterne bliver møre, og hvornår Folketinget ikke længere vil kigge på en konflikt og laver et politisk indgreb. Kigger man på tidligere konflikter er der stor variation.
Politikerne kan gribe ind
Hvad afgør, om man vil fortsætte en konflikt?
- Mange dimensioner afgør det. Der er noget med nogle strejkekasser, og hvordan den offentlige opinion er. Og så handler det om, hvordan politikerne forholder sig.
Hvordan stopper man så en konflikt?
- Hvis et flertal i Folketinget mener, at nu går det her udover meget væsentlige samfundsinteresser, kan de stoppe konflikten med et lovindgreb, som typisk vil bygge på arbejdet i Forligsinstitutionen.