Strejke eller lockout: Her er forskellen
En konflikt kan udløses af enten arbejderne i form af en strejke eller arbejdsgiverne i form af en lockout. Her er det lærerne, der i 2013 demonstrerede, inden de blev lockoutet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/arkiv
En strejke blandt arbejdere kan mødes af et en lockout fra arbejdsgiverne. Læs her, hvad det indebærer.

Forhandlingerne om en overenskomst for de offentligt ansatte er brudt sammen, og der forhandles nu i Forligsinstitutionen i forsøget på at nå en aftale i 11. time.

Sker det ikke, kan det ende med en konflikt, der udløses af enten arbejderne i form af en strejke eller arbejdsgiverne i form af en lockout.

Læs om forskellen her:

* En konflikt skal varsles 30 dage før, den kan træde i kraft og kunne tidligst varsles med start fra 1. april. Det er dagen, efter de nuværende overenskomster udløber.

* De offentlige ansatte har varslet strejke fra 4. april.

* Det ventes, at strejkevarslet vil blive mødt af et varsel om lockout fra arbejdsgiverne.

* Ved en strejke har fagforeningerne udvalgt arbejdspladser, som skal strejke.

* Ved en lockout er det arbejdsgiverne, der sender de ansatte hjem - uden løn.

* Lønnen under en konflikt afhænger af ens fagforening, og om der er tale om lockout eller strejke.

* Nogle vil blive fuldt kompenseret, andre får tilbudt lån og nogle får konfliktstøtte, der er et fastsat kollektivt beløb.

* Enkelte medlemmer af fagforeningerne vil være helt undtaget fra at blive ramt af både strejke og lockout. Det gælder blandt andet tjenestemænd, visse ledere og ansatte på områder, som kræver nødberedskab.

Kilder: FAOS, FOA.

/ritzau/