Udskiftninger i ledelsen og salg af rettighederne til New Balance har nu kostet Brønderslev-virksomheden Active Sportswear livet, skriver Finans.
Frasalget af New Balance har ifølge kurator Nicolai Dyhr betydet et "markant tab af omsætning".
Active Sportswear har sine egne mærker Color Kids, Kilmanock og Forza samt rettigheder til at sælge mærket Babolat. Active Sportswear ejede desuden indtil 2012 også H2O.
Active Sportswear-koncernen beskæftigede ifølge det seneste årsregnskab 94 fuldtidsansatte medarbejdere.
Active Sportswear blev stiftet i 1987 og har datterselskaber i blandt andet Norge, Sverige og Hong Kong, skriver Finans.