De østrigske myndigheder har nu fået præsenteret planen for, hvordan huset i byen Braunau am Inn, hvor Adolf Hitler blev født tilbage i 1889, skal ombygges. Det bliver arkitektfirmaet Marte, som vandt ud af 11 andre ansøgere til projektet, der skal omdanne Hitlers fødehjem til en politistation.
Og valget for husets fremtidige virke er ikke helt tilfældigt. Der har nemlig været en stigende interesse og "pilgrimsfærd" af nynazister til huset i de senere år. Så for ikke at glorificere ophavet i Braunau for meget, besluttede myndighederne sidste år, at der nu skulle ligge en politistation.
Den står færdig om to år og kommer til at koste €5 mio.
Der var en lang strid mellem myndighederne og de tidlige ejere af den gule murstensbygning, som nægtede at sælge Førerens fødested. Der skulle en beslutning om ekspropitering fra landets højesteret til, før at de blev tvunget til at sælge huset.
Først ønskede man at sætte bulldozere på og jævne det med jorden, men siden blev det besluttet at bevare noget af murværket og rive al indmaden ud i stedet og modificere det med tilbygninger bag til.
Huset har haft en omskiftelig tilværelse. Først lejede en del af det østrigske indenrigsministerie bygningen for ikke at det skulle blive misbrugt/lejet ud til andre med ikke reelle hensigter så at sige, og herefter har det været lejet ud til diverse institutioner. Det har siden 2011 stået tomt, mens ejerne dog nægtede at sælge, men blev som sagt tvunget hertil sidste år.