En kraftig brand har onsdag lukket den internationale lufthavn i Kenyas hovedstad, Nairobi, hvor der står store røgsøjler til vejrs. Det rapporterer de internationale nyhedsbureauer.
- Der er en alvorlig brand i JKIA (det internationale lufthavn i Nairobi, red.), men vi gør alt, hvad vi kan for at undgå en krise, fortæller embedsmanden Mutea Iringo fra det kenyanske indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.
Lufthavnen er en af de vigtigste i Østafrika. Den er opkaldt efter Kenyas første præsident, Jomo Kenyatta.
Der er endnu ingen meldinger om brandårsag eller eventuelt kvæstede og omkomne i forbindelse med branden.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.