Stor dansk bank jubler: Danskerne har aldrig været rigere

Danskerne har aldrig haft flere penge mellem hænderne, skriver Finans.
Foto: Asger Ladefoged/Scanpix/arkiv

Danskerne har aldrig haft flere penge mellem hænderne, skriver Finans. En gennemsnitlig familie bestående af to voksne med børn har nu i gennemsnit 620.000 kr. efter skat om året i såkaldt disponibel indkomst - en stigning på 180.000 kr. på 10 år.

Det viser beregninger fra Danske Bank, som i en ny undersøgelse sætter fokus på danskernes økonomiske tryghed.

"Danskernes disponible indkomster begyndte for alvor at stige i 2012, og de disponible indkomster er på det højeste niveau nogensinde," siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Den store fremgang i indkomsten har de seneste år sat fut under privatforbruget. Siden begyndelsen af 2014 er forbruget steget 5,9 pct., og data fra Danske Bank viser, at det er alle aldersgrupper i hele landet, der har skruet op. Mænd bruger i snit 650 kr. mere hver måned til forbrug end i begyndelsen af 2014. For kvinder er fremgangen 450 kr. om måneden.

De disponible indkomsters himmelflugt bunder i, at danskerne grundet lav inflation og lønstigninger har haft en fremgang i reallønnen siden 2013. Samtidig betyder den lave rente, at boligudgifterne ikke er fulgt med boligprisernes stigning. Selv om et gennemsnitligt hus i København koster en halv mio. kr. mere end i 2007, er udgifterne til skatter, renter og bidragssatser faldet med 5.000 kr. om måneden i perioden, viser Danske Banks analyse.

"Op til sidste krise brugte folk flere penge, end de havde. For hver 100 kr., vi tjente, brugte vi 108 kr. Det kunne lade sig gøre, fordi boligpriserne steg og skabte friværdier, som blev belånt. I dag har vi et meget mere sundt opsving, hvor danskerne bruger penge, de rent faktisk har," siger Louise Aggerstrøm Hansen til Finans.

Det er dog langtfra alle, som har fået 180.000 kr. ekstra om året til forbrug og opsparing. Ledige har kun fået 22.000 kr. ekstra om året at rutte med, mens indkomsten er gået 15.000 kr. frem for studerende. Det betyder, at ledige og studerende som de eneste grupper siden 2005 har haft en nedgang i den disponible indkomst, når man tager højde for inflationen.

"Det kan skyldes flere ting. For de studerende så vi eksempelvis, at færre arbejdede ved siden af studierne under krisen, hvilket betød en lavere samlet indkomst. For de ledige skal det formentlig også ses i lyset af forskellige reformer af bl.a. dagpenge og kontanthjælp. Det kan også skyldes, at sammensætningen af gruppen kan have ændret sig over tid, men det har vi ikke undersøgt nærmere," forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.