Støjberg sætter grænsen: Lukker helt ned for udsatte flygtninge

Der er brug for et pusterum, mener Inger Støjberg, der ikke vil tage imod kvoteflygtninge i 2016 og 2017.
- Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum, siger Inger Støjberg til Berlingske.
- Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum, siger Inger Støjberg til Berlingske. Foto: Ida Marie Odgaard/arkiv/Scanpix

Siden 1979 har Danmark hvert år modtaget 500 af de mest udsatte flygtninge via FN-systemet.

Men det er sat på pause af regeringen, der samtidig lægger op til et opgør med fordelingen af de såkaldte kvoteflygtninge, skriver Berlingske.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser nemlig endegyldigt at tage imod Danmarks resterende andel af kvoteflygtningene fra 2016 og 2017.

Derudover vil ministeren ændre lovgivningen på området.

Beslutningen er truffet, efter at ministeren i september 2016 udskød at tage stilling til de tilbageværende 491 kvoteflygtninge, der efter planen skulle til Danmark det år. Samtidig udsatte hun en afgørelse om Danmarks andel for 2017.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

I dag skal Danmark modtage 1500 kvoteflygtninge over en treårig periode. I udgangspunktet fordeles de ligeligt, så det bliver 500 om året.

Det betyder, at Danmark skulle tage 1500 kvoteflygtninge næste år for at kompensere for stoppet i 2016 og 2017.

Men Støjberg foreslår i stedet, at det i fremtiden vil være den siddende minister, der årligt tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge - og hvor mange.

Det nye forslag og afvisningen af de knap 1000 kvoteflygtninge kommer, mens antallet af asylansøgere i Danmark falder og ser ud til at blive det laveste i fem år. Samtidig får færre asyl.

Desuden er antallet af flygtninge, der kommer i job steget de seneste to år til 30 procent.

Antallet af asylansøgere er faldet markant, og der kommer flere flygtninge i arbejde. Hvordan kan det så være, at Danmark ikke kan tage 500 af nogle af de mest sårbare flygtninge?

- Det handler om, hvordan de, der er kommet hertil, klarer sig. Og der har vi stadig en meget stor opgave foran os.

- Og at hver tredje arbejder, betyder jo ikke, at integrationsopgaven er løst, svarer Inger Støjberg Berlingske.

Politisk er der opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, roser regeringen for ikke at tage imod de knap 1000 planlagte kvoteflygtninge.

Men han er betænkelig ved Støjbergs forslag.

- Det lægger op til, at en socialdemokratisk eller radikal minister om fem år kan vedtage, at vi i Danmark skal tage imod 5000 kvoteflygtninge på et år, siger han til Ritzau.

Samtidig pointerer han, at der kommer flere asylansøgere til Danmark af sig selv end via FN's kvotesystem.

- Vi vil have et asylsystem, hvor de, der kom til Danmark, blev afvist på grænsen. Og så tog vi faktisk 500 kvoteflygtninge om året - inklusive deres familiemedlemmer.

- Ministeren forsøger at få det til at se ud, som om hun gør noget, der virkelig rykker på udlændingeområdet, men i realiteten er det en dråbe i havet, siger Martin Henriksen.

Både SF, De Radikale og SF er imod.

Også FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) er kritisk og ser regeringens beslutning "som et stort tab", skriver Berlingske.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.