Støjberg fejrer stramninger med kage: Men flere har ikke været i brug

Hver fjerde af regeringens udlændingestramninger har ikke været i brug eller haft direkte effekt.
Flere af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) stramninger på udlændingeområdet har ikke været i brug.
Flere af udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) stramninger på udlændingeområdet har ikke været i brug. Foto: Liselotto Sabroe/Scanpix/arkiv

Da regeringen havde vedtaget 50 stramninger af udlændingepolitikken, fejrede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) det med en efterhånden temmelig berømt kage på Facebook.

Siden er yderligere 17 stramninger kommet til.

Men af de i alt 67 tiltag har 16 ikke været taget fuldt i brug eller haft nogen direkte effekt.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det viser en gennemgang af udlændingestramningerne, skriver Jyllands-Posten.

Eksempelvis har regeringen vedtaget skærpede regler i marts. De betød, at kriminelle udlændinge dømt til udvisning mister deres lommepenge på cirka 30 kroner om dagen, hvis de forsømmer pålagte pligter.

Men ingen er endnu trukket i ydelsen, oplyser Udlændingestyrelsen til avisen.

Hos Dansk Folkeparti erkender udlændingeordfører Martin Henriksen, at flere tiltag er i "småtingsafdelingen".

- Man får fornemmelsen af, at nogle ting kun træder i kraft på papiret, men ikke i virkeligheden. Det er et problem. Ministeren må få styr på sit område, siger han til Jyllands-Posten.

Inger Støjberg siger til Jyllands-Posten, at det ikke er et "succeskriterium, at hver enkelt stramning har været i anvendelse".

- Formålet med de 67 stramninger af udlændingepolitikken har først og fremmest været at få styr på tilstrømningen til Danmark, og det er lykkedes, skriver ministeren blandt andet i en mail til Jyllands-Posten.

Inger Støjberg tilføjer, at hun vil følge op på, om alle tiltag er blevet foldet ud.

Det overrasker ikke udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S), at flere af stramningerne - hvor Socialdemokratiet har stemt for de fleste - ikke har været i brug.

Han påpeger dog, at noget af lovgivningen handler om, at staten har forberedt sig på situationer, som kan opstå.

- Eksempelvis hvis det, der hedder Dublin-samarbejdet, bryder sammen, så skal vi have mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen.

- Det er heldigvis ikke en lovgivning, der har været taget i brug. Men det er egentlig fornuftigt, at vi har forberedt os på sådan en situation, siger han.

Men han vedkender samtidig, at noget af lovgivningen nok "er mere symbolpolitik, end det er substans".

- Det er jo et udtryk for, hvordan hele den udlændingepolitiske diskussion i Danmark har udviklet sig.

- Det er et område, der ikke er præget af brede politiske forlig og ro. Men tværtimod uro og nogle gange, synes jeg, en stresset offentlig debat og lovgivning, siger Mattias Tesfaye.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.