Har du fulgt de sociale medier i løbet af dagen, så er du nok stødt på et af de mange opslag fra influencere, bloggere og andre kendte, som fortæller om en helt ny bog, de har medvirket i.
Den virkelige hovedperson i bogen er dog den kendte youtube-stjerne, Albert Dyrlund, som bare blev 22 år.
Ved en tragisk ulykke faldt han ud over en skrænt i Dolomitterne i Italien.
Det er Albert Dyrlunds forældre, som for at hylde og mindes sønnen, nu har valgt at fortælle om Albert Dyrlunds eventyrlystne sind og personlighed.
Kenneth Dyrlund og Vibe Jørger Jensen fortæller deres søns historie i bogen "Albert Dyrlund - uden filter".
I bogen kan man blandt andet læse om ulykken, Albert Dyrlunds barndom, hans karriere og hans musik.
Wadskjær Forlag har også delt et opslag på Instagram, hvor de fortæller, at udgivelsen bliver markeret med en bogreception i begyndelsen af juni.
I opslaget skriver forlaget blandt andet.
- Kom og vær en del af denne mindeværdige begivenhed, hvor vi dykker ned i Alberts liv - fra hans YouTube-karriere og musikalske udgivelser til hans hovedrolle i en spillefilm. Vi får et unikt indblik i hans eventyrlystne sind og inspirerende #personlighed, skriver forlaget blandt andet og fortæller også, at receptionen vil have æresgæster som Alberts kæreste, venner og kollegaer, der vil bidrage til at fejre Alberts liv.
Du kan selv se opslaget lige herunder.
Albert Dyrlund er nok især kendt blandt unge mennesker. På Instagram har hans stadig åbne profil 210.000 følgere, mens det på YouTube er 172.000.
På YouTube har han blandt andet lagt sangene "Sommer", "Emoji", "Vafler", "Ulla" og "Hellerup-dreng" ud.
Youtube-stjernen har også prøvet kræfter med filmens verden, da han spillede hovedrollen i "Team Albert".
Filmen fik Publikumsprisen ved Robert-uddelingen i 2019.
I sommeren 2021 døde Albert Dyrlund.
Den kendte youtuber blev blot 22 år, og hans tragiske dødsfald chokerede ikke bare branchen – men hele Danmark.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.