Af Sophie Holland, NNF.
Denne artikel er oprindeligt bragt på NNF.dk og bliver publiceret på Avisen.dk som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af den jourhavende på Avisen.dk.
Fem gange om dagen ligger Steen Tønning Lorentzen i sin seng i mindst en halv time. De små hvil og 15 smertestillende piller om dagen er nødvendigt for, at han kan holde generne fra en arbejdsulykke og et langt, fysisk arbejdsliv ud. Et halvt år inden sin pensionsalder, fik Steen Tønning Lorentzen en seniorførtidspension, men livet som pensionist er ikke, som han håbede, det ville være.
- Det går jo nogenlunde, men jeg er ked af, at jeg ikke kan spille fodbold med mine børnebørn. Engang var det mig, der lavede mad, gjorde rent og holdt have, men den tid er forbi. Jeg kan heller ikke læse avis eller ipad, for jeg har smerter, hvis jeg kigger ned, siger Steen Tønning Lorentzen.
Han kom i sommeren 2016 ud for en arbejdsulykke på Danish Crown i Esbjerg, der betød, at han fik en rids i hornhinden. Siden har han haft store problemer med sit syn, nakkesmerter og kvalme. Derudover har han haft hårdt, fysisk arbejde, siden han var syv år, og selvom han som ung fik navnet “Fætter Muskel”, så har de mange år som rørsmed, flyttemand og slagter sat sine spor på hans krop med gigt i alle led og kronisk betændelsestilstand i kroppen.
Søvnløse nætter og selvmordstanker
Fra Tønning Lorentzen kom ud for en arbejdsulykke, og til han fik sin seniorførtidspension, gik der to et halvt år, og selvom han både var glad for kommunens sagsbehandler og sagsbehandleren i Fødevareforbundet NNF, var perioden præget af søvnløse nætter og ind imellem selvmordstanker.
- Nætterne op til et møde med kommunen, lå jeg altid vågen. Jeg frygtede, hvilken arbejdsprøvning jeg nu skulle kastes ud i, og om jeg kunne holde til det. Jeg tænkte også på, om det var bedre at køre i havnen, for så var jeg fri for ydmygelserne og frygten for fremtiden, siger han.
Ifølge Fødevareforbundet NNF’s forbundsformand Ole Wehlast er Steen Tønning Lorentzen et tydeligt eksempel på, at seniorførtidspensionen ikke bliver brugt til de nedslidte, men til de syge.
- En mand som Steen skulle jo have haft muligheden for at trække sig tilbage langt tidligere. Han har bidraget til samfundet hele hans liv, og som tak får han en uværdig pensionstilværelse. At sagsbehandlingen tager så lang tid, viser også, at der er behov for en ret til tilbagetrækning, så dem, der er nedslidte, ikke skal stå med hatten i hånden nede på kommunen, siger han.