Togfører hjalp urin-stinkende mand: Nu råber han op
Debat

Af Morten Færgemann Sørensen
Se alle debatindlæg

Om Morten Færgemann Sørensen

Morten Færgemann Sørensen er togfører. Han har kørt tog fra Århus i 14 år og seks år i København.

Passagerne flygter, mens personalet på gulvet træder til.

De flygtende passagerer og stanken var det første, der mødte mig, da jeg hastede ind i kupeen. Jeg var på vej hen til det, som mine passagerer flygtede fra. Der var stået en mand på, som vi blev nødt til at gøre noget ved, fortalte de mig.

Vi som togførere ved aldrig rigtigt hvad, vi bliver ”kaldt ud til”. Er det en beruset, ubehagelig voldspsykopat på stoffer, der lige har valgt at tage ens tog eller det, der er værre. Jeg vidste endnu ikke hvad.

De slidte cowboybukser var beskidte og gennemhullede. Og blev kun holdt oppe af noget der lignede et gammelt reb. Fra skridtet og ned kunne man se, at de var våde. Lugten afslørede, at det var urin. Gammel urin. Han havde heldigvis ikke skidt i bukserne. Den gamle orange kanvasjakke vidnede om, at manden måske havde haft et langt arbejdsliv som arbejder. Det arbejdsliv var tydeligvis forbi. Bag hans fedtede, grå og halvlange hår og fuldskæg, gemte der sig bange øjne.

”Jeg skal lige be’ dig om at følge med ud i vestibulen”, sagde jeg forsigtigt til ham. På den måde ville jeg kunne minimere generne overfor de andre kunder.

”HVORFOR DET?!? Halvråber han vredt.

”Fordi du lugter!” siger jeg på den mest omsorgsfulde måde, jeg har lært. Hvis man overhovedet kan det. Grænseoverskridende er det i hvert fald. Han viser ingen tegn på, at have tænkt sig rejse sig. Krykkerne ved hans side fortæller måske en historie om, at han ikke har kræfterne i benene til at stå op.

Skummende af raseri på DSB, togføreren(mig) og hospitalet i Roskilde, der ikke ville indlægge ham, får jeg ham bugseret ud i vestibulen.

Pludselig og lige dèr står jeg og taler med et menneske, som efter et langt hårdt arbejdsliv altid har insisteret på at kunne klare sig selv og aldrig har bedt nogen om hjælp. Han er alene nu og hans to børn bor langt væk. Om det er så langt væk som muligt, ved jeg ikke noget om. Nu står han i hvert fald i mit tog og pisser i bukserne, og folk væmmes ved ham. ”Det løber lige igennem mig” fortæller han.

Jeg siger til ham, at han bliver nødt til at erkende, at han har brug for hjælp. Det går ikke det her. Jeg ved godt, det er svært.

”Det ER svært”, siger han lettere overrasket, da han pludselig opdager, at der inde bag mit kontrollørydre gemmer sig et menneske.

Jeg havde denne passager på kun 69 år i 15 minutter mellem Roskilde og Ringsted. Hvem træder til, når offentlig transport bliver personaleløst og billetkontrolløren kun kommer stikprøvevis. Hvem kommer til at skabe tryghed for ALLE i fremtidens menneskefjendske og førerløse tog? En privat markedsorienteret operatør vil helt sikkert spare personalet væk. Menneskelige værdier er ikke et parameter man bruger i Excelark - desværre. 

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Vi opfordrer dig til at engagere dig i emnet, men med konstruktive og respektfulde refleksioner. Vi opfordrer til en positiv debat, hvor vi diskuterer sagen, ikke personen. På den måde skaber vi sammen en debat, man gerne vil være en del af. Ikke fri for!
Avisen.dk forbeholder sig retten til at moderere i indlæg, der er ringeagtende eller indeholder personlige angreb.


Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.