Chris Froome, Geraint Thomas og resten af Sky-mandskabet forventede et fyrværkeri af angreb fra toprivalerne på 10. etape af Tour de France.
Det fortæller Thomas efter etapen, hvor Sky forrest i feltet kontrollerede konkurrenterne, der tilsyneladende mistede modet til at forsøge sig.
- Det var nogle stejle stigninger, og vi regnede egentlig med, at det hele ville bryde løs et eller andet sted på de sidste to bjerge, men det kom aldrig til at ske, siger Geraint Thomas.
- Vi har to store bjergetaper mere i de næste dage, så måske sparede alle på kræfterne, eller også kørte de på grænsen. Jeg ved det ikke. Men for os var det en god dag, siger Sky-løjtnanten.
Han havde haft en endnu bedre dag, hvis det var lykkedes at hive den gule førertrøje af Greg Van Avermaet.
Men belgieren var indstillet på at klemme en ekstra dag i gult ud af dette Tour de France og kæmpede sig flot i mål på en fjerdeplads 1 minut og 41 sekunder efter etapevinderen, Julian Alaphilippe.
Dermed udbyggede han endda sin føring i den samlede stilling, hvor han nu er 2 minutter og 22 sekunder foran Thomas.
- Det havde været fint at få trøjen, men det er Tour de France, så ingenting kommer let. Men det vigtigste er, at vi havde tingene under kontrol, siger Geraint Thomas.
Onsdag skal igen forcere alper, når de skal ud på en kort efter på 108,5 kilometer fra Albertville til La Rosière.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.