Debatindlæg "Sprøjt dig med Botox, hvis du vil have succes på jobbet"
(Foto: )

Kim Basse er journalist og indehaver af Mediamolevitten

OPFORDRINGEN I RUBRIKKEN blev jeg mødt med for nyligt af en kunde, der tilbød mig arbejde. Det var ikke mig, der skulle sprøjtes med Botox, men opfordringen fik mig alligevel til at spekulere over, om der er grænser for, hvad man som arbejdstager skal sige ja til af arbejde.

Til dagligt arbejder jeg freelance og driver et lille mediebureau, og opgaven, jeg blev tilbudt, kunne have sikret mig økonomisk et godt stykke ud i fremtiden.

Opgaven bestod i at producere podcasts for en skønhedsklinik, der tilbyder ”ansigtskontureringer”, som er "en slags ansigtsløftning uden brug af kniv", men med hud-fyldstoffer samt behandlinger med nervegiften Botox.

Klienten ville bruge podcastserien til at nedbryde tabuer omkring brugen af hud-fyldstoffer, plastikkirurgi og Botox, som i øvrigt er et verdens giftigste stoffer.

Jeg kunne næsten høre kasseapparatet klirre.

En succeshistorie fra klinikken

Eksemplet som de brugte til at forklare, hvorfor Botox og hud-fyldstoffer er gode at bruge, var historien om en bestyrelsesforkvinde. Hun følte sig ikke respekteret og hørt nok til bestyrelsesmøderne. Derfor fik hun sprøjtet et middel i hagen for at give den mere fylde. En markant hage giver nemlig indtryk af mere autoritet, og behandlingen virkede.

Kvinden fik succes. Voila!

Til næste bestyrelsesmøde følte forkvinden sig mere respekteret og derfor lyttet mere til, end før hun fik ændret størrelsen på sin hage.

Det er dejligt med succeshistorier!

Det er derfor også fint, at den omtalte forkvinde, og for den sags skyld alle andre, sprøjter Botox og andet gift ind i kroppen, hvis de føler, de får mere succes af den grund. Det er deres valg. Til en vis grad.

For det kan godt være, at den omtalte bestyrelsesforkvinde følte sig mere succesrig efter behandlingen. Men spørgsmålet er i virkeligheden, om succesen skyldes selve behandlingen, eller om årsagen til succesen i virkeligheden var kvindens positive forventninger til, at behandlingen virkede, der gav succes.

De spørgsmål får vi aldrig svar på, men spørgsmålene er vigtige for at forstå et vigtigt element omkring vores egne præstationer. Et langt stykke hen ad vejen er vores egen selvopfattelse nemlig afgørende for, hvordan vi opfører os sammen med andre, og derfor også hvordan vi præsterer, når vi står over for andre.

Sælger placebo til mennesker med lavt selvværd

Hvis årsagen til kvindens succes i virkeligheden skyldes en forventning om, at stoffet, som hun fik sprøjtet i hagen, ville have en positiv effekt på andres opfattelse af hende, så er der bare tale om en slags placeboeffekt.

Placebo er en virkningsløs behandling, og den virkning, som patienterne føler, de får, skyldes andre forhold. Det kan eksempelvis være forholdet mellem behandleren og patienten. Hvis det forhold er godt, og behandleren nyder en vis autoritet, så vil patienten få en forventning om, at behandlingen er troværdig.

Klinikken, der tilbød mig opgaven, mener selvfølgelig ikke, at der er tale om placebo. De mener, at årsagen til kvindens succes er, at udseendet spiller en rolle i forhold til, hvordan vi opfatter hinanden. Nogle mennesker har ud fra den opfattelse nemmere ved at opnå, det de gerne vil, alene af den årsag, at de har et udseende, der er mere attraktivt end andres.

Det synspunkt er der masser af studier, der underbygger, og derfor tvivler jeg sådan set heller ikke på, at der i mange tilfælde kan være noget om snakken.

Derfor skal man selvfølgelig også klæde sig ordentligt på og gøre sig præsentabel, hvis man ønsker at blive opfattet som seriøs og troværdig. Men når man begynder at ændre udseende for at opnå bestemte karrieremæssige mål, så mener jeg, at det er noget helt andet, der skal arbejdes med, nemlig selvværdet.

Derfor mener jeg også, at den type virksomhed, som jeg afslog at lave reklame for, primært tilbyder placebo til mennesker med lavt selvværd.

Det virkelige tabu er dårligt psykisk arbejdsmiljø

Det tabu, der i virkeligheden bør nedbrydes, har derfor intet med ansigtsløftninger og hud-fyldstoffer at gøre. Det virkelige tabu i det her tilfælde er dårligt psykiske arbejdsmiljø. For vi har et kæmpe problem, hvis vi i dagens Danmark har mennesker, der føler, at de er nødvendigt at ændre på deres ydre med så relativt voldsomme indgreb som brugen af hud-fyldstoffer og nervegift, for at de føler, at de bliver taget seriøst på arbejdet.

Det er et kæmpe tabu, som bør tages meget alvorligt og derfor italesættes og behandles meget grundigt.

Jeg mener i stedet, at man i højere grad bør fokusere på respekten mellem mennesker. Derfor sagde jeg nej til opgaven. Jeg vil ikke markedsføre placebo og dårligt selvværd, for der findes ikke noget quick fix i livet.

For hvad er det næste, der skal rettes, for at vi føler, at vi passer ind i et eller andet kropsligt ideale? Er det ørerne, næsen eller skal vores kindben møbleres om, før vi er tilfredse? Eller opdager vi bare endnu flere ”fejl” ved vores udseende ved at gøre det?

Sig fra og vis respekt

Jeg synes, det kunne være fedt, hvis vi i stedet for at fylde os med nervegift og hud-fyldstoffer begyndte at lytte til hinanden i stedet. Respekten skal ind på arbejdspladserne, uanset om de personer, man sidder over for, har små hager, rødt hår, skæve tænder eller Botox i huden.

Sådan noget bliver man ikke nødvendigvis rig af. Det har jeg selv erfaret på egen krop. Det var derfor heller ikke nemt for mig at sige nej til det quick fix, som jeg afslog i form af podcastserien om ansigtsbehandlinger. Men jeg har det godt med beslutningen, for der er grænser for, hvad man bør gøre for penge.

Derfor vil jeg også opfordre andre til at lytte til og respektere alle dem derude med små hager, store ører, fregnede kinder og dem med de skæve smil på læben, uanset om de har hud-fyldstoffer eller nervegift i ansigtet eller ej.

Vis respekt over for dine medmennesker og sig fra.

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

via Listen To News