Alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance vedtog torsdag, at DR og TV2 skal have førsteret til at købe rettighederne til at vise en række sportsbegivenheder på tv. Her er Sportslisten:
1. OL, sommer- og vinterlege: Legene i deres helhed, herunder åbnings- og afslutningsceremonier.
2. VM- og EM-slutrunder i fodbold (herrer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.
3. VM- og EM-slutrunder i håndbold (herrer og damer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.
4. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold (herrer).
5. Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i håndbold (herrer og damer).
/ritzau/