Et voksende antal sportsfolk står med flere valgmuligheder, når de skal vælge, hvilket land de vil repræsentere.
I dag bor der 779.000 indvandrere eller efterkommere af indvandrere i Danmark, og der bliver flere og flere.
Den øgede indvandring betyder, at det ikke længere er nogen selvfølgelighed, at blot fordi man er opvokset i Danmark, så repræsenterer man også det danske landshold.
Fodboldspilleren Moses Opondo har valgt stille op for fødelandet Uganda, selv om han har boet næsten hele sit liv i Nordjylland og måske en dag kunne få muligheden på det danske landshold.
Overvejelserne har stået på længe, og den 21-årige superligaprofil fra Vendsyssel FF har mærket godt efter i maven.
- Jeg føler mig mere som dansker, men jeg er jo ikke dansker - jeg er ikke født i Danmark, og jeg har ikke dansk pas.
- Hvis jeg virkelig gerne ville på det danske landshold, så havde jeg nok søgt om at få dansk pas, da jeg blev 18 år. Det gjorde jeg ikke. Derfor blev det Uganda i stedet for Danmark. Det føltes bare mere rigtigt, siger Moses Opondo.
Han forklarer også, at det har haft betydning, at han ofte er i Uganda og har familie i det afrikanske land.
Siden 2010 er andelen af indvandrere og deres efterkommere vokset med 240.000 personer, så der i dag er 779.000 i Danmark.
Frem mod 2060 viser en prognose fra Danmarks Statistik, at der vil være 1.384.000 med indvandrerbaggrund i Danmark, og befolkningsgruppen vil til den tid udgøre 21 procent.
Flere vil derfor stå i samme dilemma som Moses Opondo. Atleternes valg kan i sidste ende påvirke Danmarks muligheder for at klare sig godt i internationale sportskonkurrencer.
Danmarks Idrætsforbund (DIF) har ingen planer om at gøre noget aktivt for at få sportsfolk til at stille op for Danmark.
- Det er op til de her mennesker. De skal repræsentere det land, som de føler mest for, siger DIF-formand Niels Nygaard.
- Nogle gange vælger de Danmark, og andre gange et andet land.
- Vi ser også, at danskere rejser ud i verden, beholder deres danske statsborgerskab og stiller op for Danmark. Så det kan også gå den modsatte vej, forklarer han.
Tennisstjernen Caroline Wozniacki kunne eksempelvis have valgt at stille op for Polen i kraft af sin polske baggrund, men hun har valgt at repræsentere Danmark.
Niels Nygaard vurderer umiddelbart, at Danmark i øjeblikket vinder og taber lige meget på den konto. DIF-formanden er dog bevidst om, at flere sportsfolk i fremtiden vil stå med flere muligheder.
For Moses Opondo betyder den øgede globalisering på verdensplan, at idéen om landshold og lande, der konkurrerer mod hinanden, er ved at miste sin betydning.
- For mig har det nok ikke lige så stor betydning at spille på et landshold som for andre, fordi jeg er skruet forskelligt sammen, siger han og henviser til sin baggrund.
Superligaspilleren har samtidig noteret sig, at eksempelvis Frankrigs fodboldlandshold, som i sommer blev verdensmester, består af mange afrikanske spillere.
- Mit pas siger, at jeg er fra Uganda. Hvorfor skulle jeg være en del af den her nye form for landshold, hvor man kan vælge et landshold, fordi man har kigget i et stamtræ?
- Jeg er mere tilhænger af, at man skal vælge det sted, man kommer fra. Det var der, at det startede.
- Når folk er begyndt at bøje reglerne og finde muligheder for at komme på et bedre landshold, så forsvinder hele grundtanken med et landshold, siger Opondo.
DIF-formand Niels Nygaard lever fint med den stigende indvandring og sportsfolkenes valgmuligheder, så længe at ingen lande forsøger at købe sig til forstærkninger.
- Jeg har det skidt med de gange, hvor sportsfolk af økonomiske årsager vælger at stille op for et land, fordi de får en kæmpe check. Det er forkert, siger Nygaard.
Han nævner eksempler fra håndbolden, hvor Qatar har stillet op med et hold bestående af udlændinge. Der er også løbere fra Kenya, der er blevet betalt for at stille op for andre nationer.
- Derfor er det vigtigt, at der er nogle karensperioder, så man ikke bare uden videre kan skifte statsborgerskab, siger han.
/ritzau/