Klokken fire i morges stødte en 40 årig københavnsk bilist frontalt ind i en anden bil på motorvejen ved Fredericia. Tre døde og to blev hårdt kvæstede og er stadig i livsfare, oplyser Peter Balsgaard, chefpolitiinspektør i Fredericia.
Dagen efter ulykken afgik den ene kvæstede ved døden.
Ved sammenstødet havde den 40-årige kørt 14 kilometer i den forkerte vejbane på motorvejen. Mange bilister forsøgte at signalere til ham, men forgæves, fortæller politiet.
Ved Smidstrup ramte han en modkørende bil med fire yngre mennesker i. Ifølge politiets oplysninger var det to par i begyndelsen af 30 erne, som havde været til et selskab i Nordjylland og nu var på vej til deres hjem på Vestfyn.
Den 40-årige og en 27-årig mand fra den anden bil overlevede, men er hårdt kvæstede. Den 27-årige døde siden af sine kvæstelser.
Politiet ved ikke, hvorfor den 40-årige kørte, som han gjorde. Der er taget prøver for at afsløre, om han eventuelt var fuld eller på stoffer.
Hvis manden overlever vil han blive sigtet for uagtsomt manddrab.