Kan du være sikker på, at pædagogen tør sige fra, hvis normeringerne bliver så skrabede, at dit barn mistrives?

Eller kan du stole på, at hjemmehjælperen tør råbe højt, hvis din mor ligger i sin egen urin en hel nat?

Svaret er nej ifølge en ny undersøgelse blandt fagforeningen FOA’s medlemmer.

Syv ud af ti offentlige ansatte er enten helt eller delvist enig i, at det ville få negative konsekvenser for dem personligt at gøre opmærksom på kritisable forhold på deres arbejdsplads.

”Offentligt ansatte føler generelt, at det kan være svært at gøre brug af den formelle ytringsfrihed. De frygter sanktioner fra ledelsen. Det billede har vi fået utallige gange,” siger Tim Knudsen, professor emeritus fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Læs også:

Nu skal bankansatte til at sladre

Det blinde punkt

Dermed går samfundet – politikerne og borgerne – glip af vigtige informationer og indtryk fra de mennesker, der har nogle af de mest konkrete erfaringer med, hvordan velfærdssamfundet virker, påpeger Tim Knudsen:

”Man må antage, at det er forskellige former for problematiske og kritisable forhold, som offentligheden ikke får kendskab til. Om de informationer, vi får, kan man sige, at godt nyt slipper bedre igennem systemet end dårligt nyt.”

Læs også:

Mediechef: Hjælp os med at afsløre misbrug

Hvad samfundet mister

Fagforeningen FOA har flere gange påpeget, at nedskæringer i det offentlige forringer kvaliteten af den service deres medlemmer, blandt andet sosu’erne, pædagogmedhjælperne og portørerne, er i stand til at yde.

”Udover at offentlige ansatte bliver utrygge og ikke tør ytre sig, så mister samfundet de muligheder for at korrigere, der ligger i at de, der står ansigt til ansigt med borgeren, siger: ’det her virker modsat hensigten’ eller ’nu har vi skåret så dybt, så det går ud over nogle mennesker’,” siger forbundsformand Dennis Kristensen.

FOA: De svageste er taberne

Han mener, at samfundets svageste bliver taberne, når de varme hænder ikke tør sige det højt, når de møder kritisable forhold.

Læs også:

Berlau: Tavse socialrådgivere er da bange

”For nogle år siden kom det frem, at man skulle vende bleerne i Aarhus, fordi de godt kunne bruges på den anden side. Det kom kun frem, fordi en sosu-assistent valgte at sige det, efter hun var stoppet. Det er den eneste mulighed for, at vi får den viden, der gør, at vi kan sige, det kan vi ikke være bekendt over for demente ældre," siger Dennis Kristensen.

KL: Én sag på ti år!

Hvis retten til at udtale sig virkelig blev trådt så grundigt under fode, som undersøgelsen indikerer, ville vi se en stribe sådanne sager, mener Michael Ziegler der er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.

Læs også:

Ansatte får mundkurv på: "Det er helt galt"

Og KL’s juridiske kontor, der er meddommer i de sager, der bliver rejst, har kun set én sådan sag i løbet af ti år, oplyser han til Avisen.dk.

"Det var en sag, som FOA rejste og tabte. Billedet af, hvad der bliver rejst af sager, stemmer ikke overens med det indtryk, man kan få af den her undersøgelse," siger Michael Ziegler.

Michael Ziegler, understreger, at KL løfter deres forpligtelse i at vejlede om, hvad folk må. Det sker blandt andet ved en vejledning som 'God adfærd i det offentlige'.

Han mener ikke, at der er behov for en større indsats.

Læs også:

Forskere: Vi tør ikke tale om rådne forhold