Det er ikke sproget, der bremser indvandrere på kontanthjælp i at komme ud på arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra Abdirahman M. Iidle, talsmand for AarhuSomali, der er en paraplyorganisation for en række somaliske foreninger i Aarhus, efter regeringen har fremlagt sin plan, der kræver, indvandrere på kontanthjælp går til danskundervisning.
- Når man kommer her til Danmark, lærer man som noget af det første dansk på en sprogskole, siger han og forklarer, at han derfor heller ikke tror, der er tale om en stor gruppe kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan sproget.
- Hvis man kan tilbyde folk et arbejde, aktiverer man dem, mens de lærer sproget ved at arbejde. Så bliver alle kravene opfyldt på en gang, siger han.
Regeringen vil som led i kontanthjælpsreformen pålægge indvandrere på kontanthjælp at lære dansk, så de kan komme tættere på arbejdsmarkedet.
Derfor er regeringen klar med et såkaldt "integrationspålæg", der betyder, at kommunerne kan kræve, at indvandrere over 30 år på kontanthjælp skal tage dansk undervisning - og ellers vil blive trukket i deres ydelse.
Men Abdirahman M. Iidle tror ikke, man kan tale om en stor gruppe, der bevidst isolerer sig bag nedrullede gardiner, og derfor er regeringens fokus forkert, mener han.
- Folk vil gerne have et arbejde - men hvad for et arbejde? Der er nogen barrierer, men hvis de får et tilbud, tror jeg, at alle gerne vil have et arbejde, siger han.
Han henviser blandt andet til det aarhusianske projekt "Shaqo", der betyder "arbejde" på somalisk. Formålet her er at vejlede og jobcoache ledige af anden etnisk baggrund for at få dem ud på arbejdsmarkedet.
Projektet er finansieret af satspuljemidler og har ifølge talsmanden skabt gode resultater.
/ritzau/