Da Sofie Gråbøl spillede hovedrollen i ”Forbrydelsen,” var hun kendt for at være kvinden i sweateren. Det er hun stadig, og netop derfor har hun droppet den uldne strik.
Hun fortæller til TV2, at hun ikke har gået med sweater i rigtig lang tid:
- Nej, jeg har ingen sweater på, og det er helt med vilje. For efter ”Forbrydelsen” kan jeg ikke have sweatre på mere. Det er meget trist, siger Sofie Gråbøl til TV2.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du drikke citron om morgenen
Hun siger det, i mens hun griner, så helt ked af det er hun nok ikke.
Leger med de store stjerner
I Danmark har vi længe vidst, at den 46-årige skuespiller har verdensklasse, men faktisk har det overrasket Sofie Gråbøl selv, at hun ikke bare spiller sammen med store stjerner i serien, men også selv fremhæves som en af dem.
LÆS OGSÅ: Vil du undgå gule tænder? Sådan gør du
- Jeg blev lidt overrasket over plakaterne i England, hvor jeg er helt fremme som en af de store karakterer. For egentlig kan man ikke sige, at jeg har en særskilt hovedrolle. Jeg har en gennemgående rolle ligesom 20 andre skuespillere i serien, siger hun til TV2.
Selv har Sofie Gråbøl ikke kendt til hele seriens handling, før de undervejs i optagelserne blev fremlagt for hende og resten af holdet. Hun er derfor også blevet overrasket undervejs, især over nogle af de sving, som historien tager, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Bare rolig: Sex bliver bedre med alderen
Skal vi lytte til Sofie, så kan det godt lyde som om, at vi kan glæde os til en anderledes thriller, som vi ikke kan regne ud fra start til slut. Det skal blive spændende at se næste søndag klokken 21 på TV2, hvordan historien udvikler sig.