En ny refusionsreform blev i går vedtaget af et flertal i Folketinget. Med reformen får kommunerne mindre tilskud til offentlige ydelser fra staten, jo længere tid en borger er ledig.
Det er fornuftigt, at kommunerne får et økonomisk incitament til ikke at glemme de langtidsledige.
Men samtidig er der risiko for, at reformen vil være et alvorligt indhug i kommunernes pengekasser, mener Majbrit Berlau, der repræsenterer socialrådgiverne.
- Refusionsreformen er virkelig barsk kost for kommunernes økonomi, siger hun til Avisen.dk
De svageste må lide under mindre tilskud
Før refusionsreformen blev endeligt vedtaget har blandt andet fagbevægelsen og Rådet for Socialt Udsatte advaret mod, at der kunne opstå en situation, hvor kommunerne kun vil fokusere på at hjælpe "stærke" ledige hurtigere i job, mens man vil nedprioritere den langsigtede indsats for de mest udsatte grupper, fordi resultaterne er mere usikre.
Og den bekymringer deler Majbrit Berlau, der er bange for, at kommunerne med de nye regler vil lade de svageste ledige i stikken.
Hvis en person har gået ledig i mere end et år, vil kommunen få refunderet 20 procent af udgifterne. Det bekymrer Majbrit Berlau, der påpeger, at det ikke er alle, der er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for et år.
- Sygdomsforløb og komplekse sociale og sundhedsmæssige problemer kan godt betyde, at der skal mere end et år til, før man er rask, siger hun.
Hun er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen ved reformen kan være.
- Vi risikerer, at man i kommunerne vil presse de ledige ned på minimal ydelse, så det vil være minimal omkostning at have dem på lange ydelser, siger hun.
Kommunerne skal gøre sig klar
Udover bekymringerne for de langtidsledige, er socialrådgiverformanden også utryg ved tanken om, at mange kommuner endnu ikke er i gang med at omlægge deres indsats for arbejdsløse. Det kan gå udover hendes medlemmer.
- Den her reform kan komme til at slide helt vildt på socialrådgiverne, hvis vi skal lade de ledige cykle rundt i et eller andet cirkus, hvor det ikke bringer folk et fornuftigt sted hen. Det er ufordelagtigt, hvis det kun handler om hurtigst muligt at få de arbejdsløse på de laveste ydelser, siger hun.
Om alle kommuner bliver klar til at løfte de nye opgaver, der følger med reformen, er hun ikke sikker på.
- Der vil være nogle kommuner, hvor man allerede nu er så langt bagud, at man ikke når at vågne op til den nye tids virkelighed, siger hun.
Men i de kommuner, hvor der bliver gjort en målrettet indsats, kan socialrådgivernes nye arbejdsbetingelser vendes til en fordel, vurderer Majbrit Berlau.
- Jeg håber, at socialrådgiverne kommer til at mærke reformen ved, at politikerne rent faktisk lægger nogle visioner for, hvordan man kan lave nogle ordentlige sociale investeringer på voksenområdet, siger hun.
På den baggrund er kommunerne nødt til hurtigt at forbedre den forbyggende indsats imod ledighed og komme ud af starthullerne, anbefaler Majbrit Berlau.
Bag reformen står udover Venstre også S, DF, R og K. Reformen træder i kraft den 1. januar næste år.