Et flertal i økonomiudvalget i Københavns Kommunes borgerrepræsentation har netop besluttet at opruste indsatsen mod social dumping.
Den forstærkede indsats for at værne om danske løn- og arbejdsvilkår skal endelig vedtages på et møde i Borgerrepræsentationen den 22. juni.
Det betyder blandt andet, at medarbejdere, der udfører arbejde for Københavns Kommune, fremover skal bære synligt ID-kort med billede. Kommunen, der årligt sender arbejde for over 10 milliarder kroner i udbud, kan stille kravet i alle udbud, men det er obligatorisk for alle kontrakter med over 10 ansatte, hvor der udføres arbejde i mere end tre dage i træk.
Lettere at føre kontrol
Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er meget tilfreds med, at det lykkedes at samle flertal for en styrket indsats mod det, han kalder plattenslageri. Ikke mindst ID-kortet mener han vil gøre det lettere at føre kontrol med, hvad der foregår på for eksempel en byggeplads, og om folk opholder sig på en arbejdsplads på et lovligt grundlag.
- Vi gør, hvad vi kan for, at arbejdsmarkedets parter bedst muligt kan tage kampen op mod social dumping. Men den kamp skal de ikke tage alene, for som stor opdragsgiver har vi også et ansvar for, at vi ikke bliver udsat for snyd og for, at den danske arbejdsmarkedsmodel trives i Danmark, selv om der er fri bevægelighed af arbejdskraft, siger han.
Som led i oprustningen mod underbetaling og regelfusk vil Københavns Kommune opbygge en kontrolenhed i kommunen. Den vil blive bemandet med fem-seks mand og træde i funktion ved årsskiftet, når kontrakten udløber med det private kontrolfirma, Bureau Veritas, som i tre år har varetaget indsatsen mod social dumping for Københavns Kommune.
Kontrollen skal hjem
Beslutningen om at tage opgaven hjem i kommunen er taget på baggrund af en evaluering, som Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet (CARMA) har foretaget.
Københavns Kommune var i 2013 den første kommune, der begyndte at arbejde systematisk med at bekæmpe social dumping. Men senere har Odense vist sig at kunne sætte mere effektivt ind, fordi kommunen selv har stået for kontrollen med leverandører og arbejdspladser. Derfor var CARMA’s anbefaling, at kontrollen med fordel kan omorganiseres og være en intern enhed i kommunen.
- Da vi i sin tid lagde kontrolopgaven hos et privat firma, var det for at sikre, at indsatsen blev en kontrol af faktiske forhold og ikke gjort til en løbende politisk diskussion i økonomiudvalg og borgerrepræsentation. Men CARMA’s rapport har overbevist mig om, at vi kan gøre en mere effektiv indsats ved at have enheden internt i organisationen, siger Frank Jensen.
Fokus på de slemme
På baggrund af evalueringen er der nu også lagt op til, at man i højere grad end hidtil vil føre såkaldt risikobaseret kontrol af kommunens leverandører. Det vil i praksis sige at gå målrettet efter de arbejdspladser, hvor der er mistanke om snyd.
På byggepladserne ved man blandt andet, at risikoen for fusk og brud på reglerne er langt større, når det er et nedrivningsfirma, der kommer på banen, end når der er tale om et firma med højt specialiseret arbejdskraft.
Man vil også i højere grad end i den hidtidige kontrolindsats, hvor 70 procent af arbejdet er udført ved et skrivebord, komme ud på arbejdspladser, hvor der udføres arbejde for kommunen.
Endelig skal der opbygges en tættere kontakt mellem leverandørerne og kommunens syv forvaltninger, der skal være kommunens øjne og ører og orientere indsatsteamet ved mistanke om brud på regler og aftaler.
K: Et slag i luften
Venstre, Konservative og Liberal Alliance stemte imod den forstærkede indsats mod social dumping.
Jakob Næsager, konservativt medlem af økonomiudvalget, mener, at der er tale om et slag i luften. Han vil gerne være med til at bekæmpe brud på reglerne på det danske arbejdsmarked. Men han kan ikke se, at der er nogle af de opgaver, som bliver skitseret, som ikke i forvejen bliver løst af enten Arbejdstilsynet, SKAT eller de faglige organisationer.
- At opgaverne så ikke bliver varetaget tilstrækkelig effektivt, er noget andet. Men så skulle man måske hellere se på en oprustning hos SKAT, Arbejdstilsynet og de faglige organisationer, siger Jakob Næsager.
LA: Et paradeforslag
Heidi Wang, medlem af økonomiudvalget for Liberal Alliance, er principielt imod regler og kontrol, og er heller ikke overbevist om, at det er nødvendigt på de arbejdspladser, hvor der arbejdes for kommunale penge.
- Vi kender jo ikke omfanget af social dumping. De er kun et paradeforslag, mener hun.
Heidi Wang finder det også naturligt, at der kommer udenlandsk arbejdskraft og byder sig til, når vi ikke selv kan levere arbejdskraft i tilstrækkeligt omfang. Måske fordi der under krisen blev uddannet for få håndværkere, som hun påpeger. Og hvis den arbejdskraft aflønnes lavere end niveauet i danske overenskomster, kan Heidi Wang ikke se problemet i det.
- Hvis den polske arbejder er tilfreds og enig i den løn, han får, så er det jo også et aftalesystem, mener hun.