Inden cykel-hjulene begyndte at snurre for alvor i Frankrig satte TV 2-værten og sportskommentatoren Dennis Ritter sin liebhaverlejlighed til salg.
Det skriver Boliga.
Dennis Ritter er således i fuld gang at dække det årlige Tour de France, mens lejligheden på Islands Brygge i København gerne skulle tiltrække potentielle købere med 6.995.000 kroner på lommen.
Udsigt over Københavns havn
Indtil den bliver solgt kan Dennis Ritter fortsat dele lejlighedens 180 graders udsigt over havneløbet i Københavns Havn med sin mand, Morten Toft.
Lejligheden er beliggende i den såkaldte Pressesilo, der tidligere var en del af Dansk Sojakagefabrik, men som ved årtusindeskiftet blev ombygget til 32 ejerlejligheder.
Sat i stand for nylig
Boligen er på 97 kvadratmeter og indeholder tre værelser, køkken og badeværelse. Ifølge mægleren, Estate Holm og Holst ApS - Østerbro, er lejligheden nyistandsat med blandt andet Dinesen-gulv og Svane-køkken.
Køber kan desuden nyde godt af lejlighedens to altaner og så behøver man heller ikke frygte bøvl med at komme af med bilen, da der er adgang til ejerforeningens egen parkeringsplads.
Dennis Ritter og Morten Toft boede på Frederiksberg i København, inden de flyttede til lejligheden på Islands Brygge.
Du kan se mere af Dennis Ritters og Morten Tofts lejlighed her.