Smerteplagede malere: Vi vil ikke fremstå som en branche, hvor man arbejder sig til lirekassemand

Malerne er den faggruppe, der er mest plaget af smerter i forbindelse med arbejdet, viser ny, stor undersøgelse.
Malere er ramt af smerter.
Malere er ramt af smerter. Foto: Flemming Krogh/Scanpix/arkiv

Tonny Olsen, næstformand i Malerforbundet, er langtfra stolt over den førsteplads, som medlemmerne i hans forbund har kvalificeret sig til i den kortlægning, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet af arbejdsmiljø og helbred blandt danske lønmodtagere.

På baggrund af interview af 50.000 lønmodtagere i forskellige fag konstaterer NFA, at flere og flere oplever smerter flere gange ugentligt. I 2012 var tallet 31,1 procent. Det er nu vokset til 35,6 procent. Der er også flere, der føler sig begrænset i deres arbejde på grund af smerter i forhold til 2014 og 2012, hvor NFA foretog tilsvarende undersøgelser. Og af alle 74 faggrupper er malerne dem, der er mest begrænset i arbejdet på grund af smerter.

- Vi vil jo så gerne have, at de unge mennesker kommer over til os, og så er vi ikke interesseret i at fremstå som en branche, hvor man arbejder sig til lirekassemand. Og slet ikke i lyset af, at vi skal arbejde længere og længere. Derfor kalder den her undersøgelse på, at vi får talt om, hvordan vi kan gøre tingene bedre, siger Tonny Olsen.

Arbejdsgivernes ansvar

Malernes næstformand retter i første omgang den anklagende finger mod arbejdsgiverne, når han skal forklare, hvorfor arbejdsmiljøet i branchen har udviklet sig så slemt, at mange ligefrem får smerter af det.

- Det skyldes dårlig planlægning og organisering af arbejdet. De tekniske hjælpemidler, der skal til, er ikke til stede på arbejdspladserne. Og det er jo arbejdsgivernes ansvar at tilrettelægge arbejdet, så man ikke bliver syg og dårlig af det, påpeger han.

Tonny Olsen vil dog ikke tørre hele ansvaret af på arbejdsgiverne.

- Den enkelte har også et ansvar. Men i en travl hverdag, hvor der er ting, der skal være færdige til bestemte tider, kan det være svært at sige til arbejdsgiveren: ’Den går ikke, kære ven’. Måske er der også noget kultur ind over. Man bliver ikke forskrækket, men arbejder videre, når det gør lidt ondt i stedet for at standse op og spørge, om det nu er en fornuftig vej, man er på vej ud af, siger Tonny Olsen.

Forsømt område

Heller ikke blandt malermestrene er man stolt over det lys, NFA’s kortlægning stiller branchen i. Søren Christoffersen, arbejdsmiljøchef i arbejdsgiverorganisationen Danske Malermestre, erkender, at det fysiske arbejdsmiljø ikke er det, der har haft allermest fokus de seneste år. Det vil den smertefulde førsteplads i NFA’s undersøgelse rette op på.

- Vi er nødsaget til at fokusere på det her problem og få udviklet noget bedre hjælpeudstyr. Jeg vil ikke på nogen måde bortforklare, at det kan være hårdt at være maler. Vi har set gennem mange år, at mange af vores kvinder får voldsomme nedslidningsproblemer og må forlade arbejdsmarkedet allerede omkring 40-års alderen. Mænd får typisk nakke- og skulderbesvær, når de er omkring 50, siger han.

De seneste 20 år har kvinder i stor stil søgt malerfaget, som er belastet af blandt andet tunge løft og fordrejede arbejdsstillinger.

Forbedringer strander på konservatisme

Med forskellige regler og hjælpemidler har man gennem årene forsøgt at mildne belastningerne i arbejdsmiljøet, men er ifølge Søren Christoffersen strandet ikke mindst på en konservatisme blandt både mestre og svende i faget.

- Vi ser, at meget af det hjælpeudstyr, som der investeres i, og som kommer ud på arbejdspladserne, ikke bliver brugt. Det har noget at gøre med manglende instruktion, men også med, at folk synes, det er besværligt. De er vant til at gøre sådan og sådan, og kommer der et redskab, prøver de det en enkelt gang og gider så ikke mere. Folk er nok meget konservative. De har en bestemt arbejdsrytme, og den skal der ikke laves om på, forklarer han.

Alarmerende konsekvenser

Derfor er der ifølge Søren Christoffersen firmaer, som blandt andet har investeret 25-30.000 kroner i trappeløft, som kan transportere maling fra én etage til en anden, men som nu står nærmest ubrugte. Fordi ingen ønsker dem. På samme måde med de regler, der begrænser, hvor mange kilo man må bære.

- Vi er nødt til at tage reglerne og problemerne alvorligt. Men problemet er, at vi ikke kan få folk til at tage dem alvorligt. Og det er jo ikke et problem, der begrænser sig til malere. Men det kan godt være, at holdningen bliver en anden, når man får så ondt, at man ikke kan røre sig mere, siger Søren Christoffersen.  

Disse faggrupper er mest udsatte for smerter på jobbet

Andelen af lønmodtagere med smerter flere gange ugentligt steg fra 2012 til 2016 fra 31,1 til 35,6 procent. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Andelen, der var begrænset i arbejdet på grund af smerter steg i samme perode fra 4,4 til 5,5 procent.

Jobgrupper med størst andel af lønmodtagere, der flere gange ugentligt inden for de seneste tre måneder har været begrænset i arbejdet på grund af smerter: 

  • Malere
  • Frisører og kosmetologer
  • Gartnere og landmænd
  • Kokke og tjenere
  • Passagerservicemedarbejdere

Jobgrupper med mindst andel af lønmodtagere, der flere gange ugentligt inden for de seneste tre måneder har været begrænset i arbejdet på grund af smerter:

  • Naturvidenskabelige akademikere
  • Ingeniører og arkitekter
  • Jurister
  • IT-konsulenter
  • Regnskabsmedarbejdere

Kilde: Undersøgelsen 'Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016' fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.