Smart fidus: Par snød statskassen for 7,7 millioner kr.

Parret tiltales for sammen at have unddraget statskassen for 3.04 millioner kroner i moms og for ikke at have indbetalt 4.72 millioner kroner i skat og arbejdsmarkedsbidrag for de ansatte.
Modelfoto. Personerne på billedet har ikke noget med den omtalte sag at gøre.
Modelfoto. Personerne på billedet har ikke noget med den omtalte sag at gøre. Foto: Shutterstock

Polske arbejdere fik udbetalt lønnen i kontanter, og inderhaverne af renoveringsfirma fra postnummer 3200 Helsinge undlod at indbetale 7.7 millioner kroner for skat og moms, mener anklagemyndigheden, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det var tabet af en voldgiftssag, som i 2015 tvang et renoveringsfirma med adresse i ejernes hjem få kilometer fra Helsinge centrum, ind i en konkurs. Voldgiftssagen, der var anlagt af fagforbundet 3F, endte med, at firmaet skulle efterbetale 19 millioner kroner til i alt 46 polske arbejdere, som i følge forbundet ikke havde fået overenskomstmæssig løn, overtidsbetaling, feriepenge m.v.

Kravet var så stort, at selskabet ikke kunne betale, hvorefter forbundet måtte indgive konkursbegæring. Under konkursbehandlingen besluttede boets kurator at indgive politianmeldelse mod de to samboende fra Helsingeegnen, en kvinde på 56 og en mand på 58. Manden står opført som direktør, mens kvinden har haft rollen som bestyrelsesformand.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Politianmeldelsen resulterede i en straffesag, som retten i Helsingør tirsdag tog hul på.

Parret tiltales for sammen at have unddraget statskassen for 3.04 millioner kroner i moms og for ikke at have indbetalt 4.72 millioner kroner i skat og arbejdsmarkedsbidrag for de ansatte. Hvis retten finder, at begge de tiltale ikke kan dømmes for at have tilbageholdt de 4.7 millioner kroner i skat og arbejdsmarkedsbidrag, vil anklagemyndigheden argumentere for den subsidiære påstand, at manden alene bør dømmes for at tjent i alt 4.6 millioner kroner i perioden 20111-2013 på sort arbejde.

Ved det første retsmøde påstod de to forsvarere Marianne og Ole Frands Sigetty frifindelse.

De argumenterede desuden for, at retten skulle nedlægge et navneforbud, der gør det umuligt for pressen at omtale de tiltalte på en måde, der kan identificere dem i offentligheden. Selv om specialanklager Morten Broms anførte, at anmodninger om navneforbund normalt fremsættes under forundersøgelserne, valgte dommer Mikael Friis Rasmussen alligevel af følge anmodningen fra forsvarerne.

Historien bag det anpartsselskab, som sagen vedrører, kan føres tilbage til et selskab, som kvinden i følge Selskabsstyrelsens registrering stiftede i 2008. Kort efter stiftede dette selskab et nyt selskab, som igen - i 2009 - stiftede det aktuelle selskab, som blev erklæret konkurs i 2015.

Selskabet beskæftigede sig primært med facaderenoveringer og ombygninger. Af de regnskaber, som blev fremlagt i retten, fremgik det at blandt opgaverne var flere kommunale institutioner i Gentofte Kommune.

Københavns Kommune har også stået på kundelisten, men det samarbejde stoppede overborgmester Frank Jensen i maj 2014, da det under voldgiftssagen kom frem, at selskabet havde underbetalt de udenlandske arbejdere. Under første retsmøde henvistes til kendelsen fra voldgiftssagen, hvor der blev nævnt timelønninger på 60-85 kroner, samt at de ofte fik udbetalt lønnen i kontanter.

Retten har sat fem dage af til sagen. Der skal i alt afhøres 18 vidner.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.