Slip af med forstoppelse og hæmorider

Advertorials

Sponsoreret indhold:

Er du generet af smertefulde og irriterende hæmorider? Så er du ikke alene. Både yngre og ældre kan få hæmorider, og helt op mod 50 % af danskere over 50 år generes af hæmorider. Men du behøver ikke lide i stilhed. Få her råd til at komme hæmoriderne til livs.

Derfor får du hæmorider

Hæmorider er små blodfyldte udposninger i og omkring endetarmsåbningen. Ofte skyldes udposningen, at tarmslimhinden bliver løs, så der opstår små udposninger af blodårer. Hæmoriderne kan opstå gennem dårlige toiletvaner med kraftigt pres ved afføring, ved øget pres på blodårerne under graviditet og ved usunde kostvaner, der fører til forstoppelse.

Her er tegnene på hæmorider

Hæmorider er godartede, men kan være meget generende med ubehag som smerter og blod på afføring og i toiletkummen. Det kan være en lille mængde blod på toiletpapiret eller større mængder på afføring og som kummesprøjt. Husk på, at en lille mængde blod hurtigt kan se ud af meget.

Selvom du har symptomer på hæmorider, bør du altid gå til lægen, så du kan blive grundigt undersøgt i endetarmen. Andre mere alvorlige tilstande kan også give blødning, og derfor er det vigtigt, at lægen udelukker dem.

Sådan behandler du hæmorider

Du kan få en creme til hæmorider. Den vil ikke få dine hæmorider til at forsvinde, men den er effektiv til at lindre smerter, irritation og kløe.

En behandling ligger først og fremmest i dine toiletvaner og i din kost. Sørg for ikke at sidde for lang tid på toilettet, og undgå at presse kraftigt. Spis masser af grove og fiberrige madvarer i en sund, varieret kost. Vælg kål og porrer frem for icebergsalat og tomater, og vælg fuldkornsvarianter, når det gælder ris, pasta og brød.

Undgå at springe måltider over, så du kun får ét stort måltid om dagen – spis i stedet mindre måltider flere gange om dagen. Vand er et vidundermiddel til at undgå forstoppelse, drik derfor gerne to liter om dagen.

Ovenstående indhold er sponsoreret