Mange i AMU-branchen vælger at holde tæt med deres viden om ulovligt misbrug af tilskud til AMU-kurser, fordi de frygter fyring og repressalier.
Men det kan de såkaldte 'whistleblower-ordninger', der skyder hastigt frem på det danske arbejdsmarked, måske ændre på.
"Whistleblower-ordninger ville gøre det nemmere at få bugt med de dårlige vaner i AMU-systemet. Det ville hjælpe mange i branchen til at kunne se sig selv i spejlet uden samtidig at føle, at de risikerer deres job," vurderer Marie Nørgaard Laursen, der er tidligere områdedirektør på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Anonymt meldesystem
For eksempel kunne Karin Frost fra Middelfart have beholdt sit job - og stadig fået lettet samvittigheden, hvis der havde eksisteret en såkaldt 'Whistleblower-ordning' i Region Syddanmark.
Whistleblower-ordninger er et system efter amerikansk forbillede, hvor medarbejdere anonymt kan gøre opmærksom på uregelmæssigheder eller ulovligheder på arbejdspladsen.
Sladreordninger vinder frem
I løbet af et par år er mængden af whistleblower-ordninger markant forøget på det danske arbejdsmarked.
Alene i maj havde Datatilsynet godkendt 46 ordninger. Den seneste opgørelse viser, at der i dag er 68 godkendte ordninger og fortsat 40 ansøgninger under behandling.
Lars Bo Langsted er ekspert i økonomisk kriminalitet i virksomheder.
Juraprofessoren fra Aalborg Universitet tør ikke gætte på, hvor vidt den voksende mængde whistleblower-ordninger i Danmark vil få flere til at sladre om AMU-svindel. Men generelt gør ordningerne det sværere for virksomheder at indkapsle ulovligheder.
"Har man en egentlig misbrugskultur er det hele kulturen, der skal laves om. Men vi ved fra amerikanske underøgelser, at der generelt forekommer mindre kriminalitet i virksomheder, der har en whistleblower-ordning - lige som ulovligheder hyppigere kommer for dagens lys," siger han.
Dansk Erhverv advarer mod gabestok
Ifølge Dansk Erhverv har opmærksomheden om svindelnumrene i AMU-systemet været så ødelæggende for tilliden til systemet, at alle midler bør tages i brug.
"Lige nu er der grundlæggende behov for, at den offentlige tillid til AMU-systemet bliver genoprettet. Herunder kan whistleblower-ordninger formentlig også have en positiv effekt," siger chefkonsulent Gorm Johansen.
Han advarer dog mod, at man skaber en gabestokskultur, hvor virksomheder og skoler frit kan angive hinanden helt uden konsekvens.
Ifølge kontorchef i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Bente Ørum, har Undervisningsministeriets kulegravning og de mange afsløringer af svindel allerede skabt en slags stikker-mentalitet i AMU-branchen.
"Det tyder på, at der er gået lidt sport i at angive hinanden i branchen, så det giver en udfordring i at udrede, hvornår der er tale om svindel, og hvornår der er tale om konkurrenter, der prøver at spænde ben for hinanden," siger hun.