Der blev affyret adskillige skud i gaderne i forstaden til Bruxelles, da Belgiens indsatspoliti anholdt flere mistænkte.
En af disse var den 26-årige Salah Abdeslam, der har været eftersøgt i hele Europa siden d. 13. november, hvor fransk-marrokaneren menes at have været med til terrorangrebene i Paris. Dengang sprængte hans bror sig selv i luften. Brødrene er netop vokset op i indvandrerkvarteret Molenbeek, hvor han blev anholdt.
To andre mistænkte personer blev anholdt samme dag. Den franske præsident, Francois Hollande, har allerede meldt ud, at Abdeslam bør udleveres til retsforfølgelse i Frankrig.