Debatindlæg Skolepædagog: Jeg er stolt af mit arbejde
Foto: Privat

Marianne Gaardsdal er skolepædagog på Finderuphøj Skole i Viborg.

Josefine Jack Eiby er lærer, og hun startede i 2016 en kampagne, som hun kaldte #skolepral. Målet var blandt andet, at lærerne skulle dele bedrifter og tiltag fra deres arbejdsliv, som de var stolte af. Dog skete der noget uventet. Josefines kampagne mødte kritik fra mange af hendes fagfæller. Der var mange begrundelser, men en var, at det ville give et forkert billede af virkeligheden, hvis lærerne “pralede” med det, som de lykkedes med. 

Jeg er skolepædagog, og jeg har fuld forståelse over for de store frustrationerne over børnenes lange skoledage, den begrænsede forberedelsestid og børn, som er stærkt udfordret af skolens rammer og vilkår. Jeg kender de frustrationer fra min egen hverdag som pædagog. 

Men heldigvis lykkes jeg også hver dag, når jeg går på arbejde. Hvis ikke jeg gjorde det, havde jeg opgivet for længe siden. Ja, jeg er ofte udfordret af rammer og vilkår, men hold nu op hvor jeg elsker mit arbejde med børnene.

Flere og flere offentligt ansatte ytrer sig i den offentlige debat, og det er så godt og helt vildt vigtigt. Men ligesom at vi fortæller om det som mislykkes på grund af rammer og vilkår, bør vi også fortælle om det, der lykkes. Det, som gør, at vi bliver ved. Det, som gør, at vi kæmper videre. 

Forleden kom Mikkel og tog mig i hånden og sagde, "jeg vil kun være sammen med dig". Den oplevelse er ikke usædvanlig i sig selv, jeg holder mange små hænder i løbet af en arbejdsdag. Nej, det udsædvanlige bestod i, at Mikkel for 9 måneder siden ikke engang ville se på mig. Når jeg gik ham i møde, vendte han sig og løb væk. Men forleden bragte mit målrettede pædagogiske arbejde frugt, og Mikkel tog min hånd.

Jeg var bare så mega stolt! Jeg havde lykkedes med noget, som jeg havde knoklet for, og som havde virket umuligt for 9 måneder siden. Jeg er dygtig til det, jeg laver og brænder for mit fag. Det ved jeg, vi er rigtig mange offentligt ansatte, der gør, og vi lykkes hver dag med vores praksis, initiativer og aktiviteter. Det burde vi med stolthed i stemmen fortælle om til alle, som vil lytte. 

Uanset om du går på arbejde i støvler, sikkerhedssko, stiletter, gummistøvler eller kondisko, så gør du hver dag noget, som du er stolt af, og som gør dig glad. Hvis ikke havde du kastet håndklædet i ringen for længst. Du skal fortælle hvorfor, det må du og jeg gøre via de sociale medier på den ene eller anden måde.

Vi negligerer ikke hårde arbejdsvilkår ved at vi taler om det, vi lykkes med. Det er ikke for arbejdsgiverens, politikernes eller nogen andens skyld, du skal gøre det, det er for din egen skyld, fordi det vil bringe glæde og gejst også at rette fokus mod din succes.

Så jeg vil gribe Josefines fakkel og med den håber jeg at tænde et bål. Jeg vil spørge dig specialarbejderen, ergoterapeuten, pædagogen, portøren, socialsundhedsassistenten og alle andre offentligt ansatte. 

Hvornår er du #StoltAfMitArbejde?

Dette er et debat-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.