Det var nærmest som en fest, når den eneste overlevende fra Olsen-Banden, Morten Grundwald, mødtes med kollegerne og indspillede en af de mange folkekære komedier om Olsen-Bandens bedrifter.
- Der var mange skønne mennesker med. Preben Kaas, Tommy Kenter, Poul Richardt og Kirsten Walther, husker han i et interview med DR.
De tre bande-medlemmer samlet i forbindelse med et pressemøde forud for den sidste Olsen-Banden-film. Foto: Scanpix/arkiv
Det blev til 12 Olsen-banden-film i perioden 1968 til 1981 plus efternøleren "Olsen-bandens sidste stik" i 1998. Og nu kan du se mange af de effekter, der blev brugt i filmene frem til 14. august på Viborg Museum.
Mon ikke du pludselig begynder at bruge ord som hundehoveder og hængerøve, skidesprællere og elendige amatører, hvis du lægger vejen forbi Viborg og ser på noget af det største i dansk film-historie?
En scene fra Olsen-banden går amok fra 1973. Foto: Scanpix/arkiv
Du kan nemlig sætte dig ved bordet i Yvonnes stue og forstille dig nogle af Egons geniale planer, du vil kunne genkende mange af filmenes højdepunkter gennem filmklip, fotos fra optagelserne, Egon, Kjeld og Bennys kostumer og ikke mindst Yvonnes fine dragter.
Hertil kommer en række effekter fra filmene - blandt andet et pengeskab fra Franz Jäger i Berlin.
- Jeg glæder mig altid over, at jeg har haft en tid sammen med dem. De var en stor del af mit arbejdsliv, og det er jeg taknemmelig for og stolt over, siger Morten Grunwald til DR.
En scene fra den første Olsen-banden-film. Foto: Scanpix/arkiv
Udstillingen på Viborg Muesum har fået titlen "Skidegodt, Egon. Olsen-Banden på museum".
Udstillingen åbnede 18. marts og løber frem til 14. august.
Læs mere om udstillingen her: www.viborgstiftsmuseum.dk