Skeletter på Rådhuspladsen flytter Københavns historie

En gammel kirkegård, som engang har ligget på Københavns mest centrale plads, har vist sig at have rødder i vikingetiden.

Indholdstilbud fra Videnskab.dk distribueret af Ritzau.

INFO: Anvendelse af Ritzaus ekstratjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.

**** RITZAU EKSTRA ****

**REDIGERET: Artiklen er opdateret for at afspejle, at de to historiske kirkegårde i København har eksisteret samtidig.**

De senere år har metroudgravninger ved Rådhuspladsen afsløret det ene opsigtsvækkende skeletfund efter det andet.

Tilsammen tegner fundene et billede af, at der her, på Københavns mest centrale plads, engang har ligget en etableret kirkegård.

Nu har kirkegården, som foreløbig har vist sig at rumme skeletterne fra omkring 50 døde mennesker, fået en opsigtsvækkende ny datering. Det skriver Videnskab.dk.

De ’ældste’ knogler ser ud til at være begravet et sted mellem år 1030 og 1050.

Det placerer dem officielt i den sidste del af vikingetiden, og dét var et resultat, der i dén grad kom bag på arkæolog Hanna Dahlström.

»Jeg tænkte, at jeg måske havde givet forkerte data til laboratoriet, eller at der var noget galt med udregningerne,« siger Hanna Dahlström, som er museumsinspektør ved Københavns Museum. Hun er desuden førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel, hvor kirkegårdens nye alder indgår.

Skeletterne, som blev fundet under Rådhuspladsen, har fra start vakt opsigt. Arkæologerne har nemlig hele tiden haft en antagelse om, at knoglerne formentlig stammede fra nogle af de første københavnere.

Men tidlige dateringer, de såkaldte kulstof-14-dateringer, kunne ikke give en mere præcis tidsangivelse end et sted mellem starten af 1000-tallet til midten af 1100-tallet, hvilket altså teknisk set kunne være alt fra år 1000 til år 1150.

Hanna Dahlström havde simpelthen ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle være tale om den tidligste del af det tidsrum.

»Men det gik op for mig, at jeg var forudindtaget,« siger Hanna Dahlström, der er i gang med at skrive sin ph.d. om Københavns tidligste historie på Center for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet.

Før i tiden var det etableret viden, at København først blev til en storby under den berømte biskop Absalon, som fik den i gave af kong Valdemar i 1160’erne.

I løbet af de seneste 10-20 år er det dog gået op for arkæologerne, at dén fortælling ikke holder stik.

Blandt andet fordi den berømte Sankt Clemens Kirke, som i første omgang også blev tilskrevet biskop Absalon, ligeledes har vist sig at være en tidligere ’opfindelse’.

Baseret på de gravlagtes armstillinger og et møntsmykke er Sankt Clemens ældste grave blevet dateret til at stamme fra 1000-tallets midte eller anden halvdel, altså omkring 100 år før Absalon fik København.

Med de nye analyser er denne datering også blevet mere præcis, og forskerne ved nu, at de to kirkegårde har eksisteret samtidig.

»Jeg synes, at det er ret vildt, at København allerede i begyndelsen af 1000-tallet var en etableret bebyggelse med måske to kirker. Når man har to kirker, kan man se, at det er et organiseret bysamfund. Det var der altså ikke nogen, der havde forestillet sig for bare et år siden,« siger Bjørn Poulsen, som er professor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie.

Sært middelalderfænomen: Ungkatte blev slagtet i hobetal
https://videnskab.dk/kultur-samfund/saert-middelalderfaenomen-ungkatte-blev-slagtet-i-hobetal

Barneskeletter fundet ved Københavns Rådhus
https://videnskab.dk/kultur-samfund/barneskeletter-fundet-ved-kobenhavns-radhus

https://videnskab.dk/kultur-samfund/skeletter-paa-raadhuspladsen-stammer-fra-vikingetiden

Redaktionel kontakt:

Vibeke Hjortlund

tlf.: +4540507765

e-mail: vh@videnskab.dk

Videnskab.dk