Skattelovgivningen er en ufremkommelig jungle af love og regler, der vokser sig stadigt tættere år efter år - trods skiftende ministres hensigter om det modsatte.
I 2003 etablerede den daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand (V), et "sekretariat for regelforenkling" for at få ryddet op. Men siden er mængden af skattelovgivning bare vokset.
De seneste ti år er der blevet fremsat 261 lovforslag på Skatteministeriets område.
I samme periode er alene seks skatte- og afgiftslove ophævet. Det viser en gennemgang af skattelovgivningen fra 2007 til 2017 foretaget af den juridiske tænketank Justitia.
Dermed er der i alt 696 love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger på skatteområdet.
- Man er forpligtet til at overholde alle regler - uanset om man har kendskab til dem eller ej. Det er svært at have, når der er så mange regler, og de ændres så tit, siger skatteadvokat Mette Juul, der står bag analysen.
- Virksomheder kommer til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at holde sig orienteret om nye regler og indrette sig efter det. Det øger risikoen for, at en virksomhed, der gerne vil følge alle regler, laver fejl.
VLAK-regeringen har det som et mål i sit regeringsgrundlag at forenkle lovgivningen, så "flere kan forstå deres egen skatteberegning".
Den har også taget skridt i den rigtige retning. Blandt andet i form af et skattelovråd, der skal komme med bud på, hvordan man kan rydde op i regeljunglen, lyder det.
Men det er ikke alene mængden og hyppigheden af love, der er et problem. Fra 2007 til 2017 har seks ud af ti skattelovforslag ikke overholdt den anbefalede høringsfrist på 28 dage, påpeger Mette Juul:
- God lovgivning kræver ordentlige høringsfrister. Hvis man hører folk, der er inde i substansen, er man sikker på at få nogle regler, som er til at have med at gøre i hverdagen.
Skatteadvokaten peger på fedtafgiften som eksempel. Den blev indført i 2011, men ophævet igen i 2013.
Under høringen påpegede flere eksperter, at afgiften var meget kompleks og svær at gennemskue. Det var også et af argumenterne bag ophævelsen et års tid senere.
Fedtafgiften er også et eksempel på, at Christiansborg ikke alene fører fordelingspolitik gennem skattelovgivningen, tilføjer Mette Juul:
- Man fører også miljø-, sundheds-, social- og al mulig anden politik gennem skattelovgivningen. På den måde får man puttet den ind rigtig, rigtig mange steder, så det bliver svært at overskue.
Der er langt færre skattelovforslag i Norge og Sverige. Fra 2007 til 2016 blev der gennemført mellem 1 og 10 skattelovændringer om året i Norge. I Sverige blev der fremsat mellem 15 og 32 skattelovændringer årligt.
/ritzau/