Hvad er det, der gør, at regeringens ministre gang på gang vælger at støtte kommercielle formål?
Statsministeren har sendt helt klare retningslinjer til ministerkollegiet: Ingen kommerciel reklame. Almennyttige formål er i orden.
Alligevel vælger Helge Sander, Lars Løkke, Thor Pedersen, Bendt Bendtsen og nu senest skatteminister Kristian Jensen at bryde reglerne og deltage i kommercielle reklamer. En af fristelserne til at bryde statsministerens retningslinjer er, at ministrene har personlig vinding af projekterne. De kommercielle reklamer støtter ikke bare det firma, der afsender dem. Ministrene får også mulighed for flere stemmer.
Når skatteminister Kristian Jensen stiller op i 70.000 eksemplarer af bladet Frikvarter på 1.200 skoler, gavner han altså ikke blot afsenderen, det kommercielle Handelsgymnasiet, der sågar er direkte afvist af Skatteministeret som værende almennyttigt. Nej, skatteministeren får også profileret sig selv for næsten 200.000 kommende vælgere. Den smukke tanke om almennyttige formåls monopol på minister-pr lider tilsyneladende døden, når fristelsen om at nå nye vælgerskarer byder sig. Men hvorfor holder ministrene sig ikke til retningslinjerne og nøjes med at profilere sig sammen med almennyttige formål.