Champagnedrengen bliver han kaldt i folkemunde, fordi han er kendt for at øsle sine penge væk på ekstravagante byture og ferier. Men nu er det søde liv slut for 23-årige Mads Dinesen, skriver MX.dk.
I foråret blev han idømt 2,5 års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk, men nu er han altså klar til at sætte sig på skolebænken for at færdiggøre den HHX-uddannelse, som han aldrig fik.
"Jeg ønsker mig brændende at få færdiggjort en ungdomsuddannelse. Jeg har altid være utrolig glad for at gå i skole og har både faglige og sociale kompetencer. Jeg ønsker at færdiggøre en ungdomsuddannelse således jeg kan læse videre enten på CBS eller på jurastudiet på Københavns Universitet," har Mads Dinesen skrevet i sin ansøgning til Niels Brock.
Ansøgningen er blevet godkendt og på mandag starter han i en 1.g-klasse med speciale i enten innovation eller markedsføring.
Kilde: MX.dk