Han er tilbage på træningsbanen i Barcelona, men Lionel Messi mangler stadig at blive helt klar til at kunne spille kampe.
Derfor er den argentinske stjernespiller ikke udtaget til FC Barcelonas trup til søndagens opgør hjemme mod Real Betis.
Det er en skade i læggen, som Messi fik i sæsonoptakten, der fortsat holder ham ude af holdet.
- Vi kan ikke risikere, at han får tilbagefald, og hvis han ikke er 100 procent fit, så tager vi ingen chancer med ham, siger træner Ernesto Valverde på et pressemøde ifølge Reuters.
Barcelona er hårdt plaget af skader i offensiven, hvor Luis Suarez udgik med en skade i sæsonpremieren mod Athletic Bilbao. Også Ousmane Dembélé er ukampdygtig.
Det giver et stort pres på skuldrene af dyrtindkøbte Antoine Griezmann, som ikke leverede varen i udekampen mod Bilbao i sidste weekend, som blev tabt 0-1.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.