Algeriske sikkerhedskilder siger, at "militæraktion reddede hundredvis af gidsler."
- Antallet af gidsler, der er på fri fod efter gidseltagningen i Algeriet, er på næsten 650 - deriblandt 573 algeriere og omkring 70 udlændinge skriver det algeriske nyhedsbureau APS.
- Militante islamister holder stadig en del gidsler i gasanlægget, som er omringet af det algeriske militærs specialstyrker, skriver nyhedsbureauet videre og tilføjer med henvisning til sikkerhedskilder:
- Den algeriske hær søger en fredelig løsning.
Gidseltagerne foreslår ifølge algeriske oplysninger, at gidsler bliver udvekslet med islamistiske fanger i USA.
Kritikken af Algeriets håndtering af krisen udsættes i stigende grad for kritik i udlandet.
Flere regeringer siger, at det algeriske militær kastede sig hovedkuls ud i en såkaldt redningsaktion uden at orientere de regeringer, som var ramt af gidseltagningen.
En algerisk sikkerhedskilder siger, at 18 gidseltagere blev dræbt under torsdagens luftangreb mod området, men at resten af mere end 30 militante stadig er på anlægget.
/ritzau/Reuters