Igen og igen de seneste år har Rusland skabt frustrationer, når russiske hackergrupper er lykkedes med at angribe it-systemer i Vesten.
Rusland gør det for at beskytte egne interesser og ryste medlemmerne i den vestlige forsvarsalliance Nato. Og med den russiske regerings opbakning i ryggen har hackerne optimale vilkår for at udføre deres angreb.
Det forklarer sikkerhedskonsulent hos it-sikkerhedsvirksomheden F-Secure Tom Van de Wiele.
- Når man ser på hackergruppernes angrebsmønstre, så bruger de almindelig infrastruktur og alt, de kan få deres fingre i - finansieret af regeringen - for at kunne gennemføre angreb.
- Alle Nato-lande er inden for rækkevidde i forbindelse med disse operationer. For eksempel når det handler om at underminere valutaer, landes økonomi og store virksomheders forsyningskæder, siger Tom Van de Wiele.
Rusland forsøger med sine hackerangreb blandt andet at opildne befolkningsgrupper og skabe splittelse internt i andre lande, forklarer han.
- Hvis det lykkes, vil det betyde, at visse lande kan miste deres integritet og værdi på verdensscenen, siger Tom Van de Wiele.
Så sent som torsdag har regeringen i Storbritannien anklaget Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU, for at stå bag adskillige cyberangreb.
Blandt andet mener det britiske Center for Cybersikkerhed, at GRU står bag angreb mod det Internationale Antidopingagentur (Wada) i 2017 og mod Demokraternes Nationale Komité i Washington året forinden.
I 2016 skal russerne desuden have hacket sig ind i Ukraines transportsystemer og samme år - som det ofte tidligere er blevet omtalt - blandet sig i det amerikanske præsidentvalg.
Også Hollands regering er torsdag stået frem med anklager mod Rusland. Ifølge Hollands forsvarsminister står Rusland bag et cyberangreb på Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW).
Onsdag udtalte Naser Khader (K), der er ny formand for Folketingets Forsvarsudvalg, at vi skal hacke dem, som hacker os. Det er vigtigt, at Danmark "markerer nogle røde linjer", forklarede han over for DR.
Men det er en helt forkert tilgang, mener Tom Van de Wiele.
- Normalt når en kriminel organisation forsøger at lave et hackerangreb, vil man forsøge at følge pengene, fordi grupperne er motiverede af penge. Og så vil man forsøge at forstyrre deres forsyningslinjer.
- Men når man har at gøre med en hackergruppe, der er støttet af en regering, kan man ikke skære deres pengestrømme over. Derfor er det umuligt at hacke dem tilbage. Det er ikke kun uforsvarligt. Det kan også ende med uventede, internationale hændelser med uforudsete konsekvenser.
De enkelte lande skal i stedet fokusere på at styrke deres værn mod cyberangreb - især Danmark, som ifølge Tom Van de Wiele halter bagud på it-sikkerheden.
/ritzau/