Bjerringbro-Silkeborg vandt fredag aften på hjemmebane 34-24 over TMS Ringsted i Herre Håndbold Ligaen, og med holdets sjette ligasejr på stribe er BSV sikker på at slutte grundspillet i top-3 med to spillerunder tilbage.
BSV er på andenpladsen noteret for 41 point, og det er to point færre end førerholdet fra KIF Kolding København.
Netop de to mandskaber mødes i den sidste spillerunde 20. marts. I næstsidste spillerunde hedder BSV's modstander Skjern Håndbold - rækkens nummer tre.
BSV skal spille begge topkampe på udebane, men kan altså fortsat stadig nå at slutte på førstepladsen.
I fredagens kamp var der aldrig den store tvivl om udfaldet. TMS Ringsted ligger blot nummer 12 i ligaen, men var godt med indtil pausen.
Her førte BSV kun med 15-14, inden værterne satte det hele på plads i anden halvleg.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.