I mange sammenhænge omtales de kolde hænder som forstyrrelser og unødvendigheder i vores samfund. De tager tiden og ressourcerne fra de hænder, der betyder noget og gør en forskel.
Signe Kragh Mortensen studerer statskundskab, er medlem af Djøf og dermed en del af de kolde hænder. Hun er frustreret over, at djøf’ere fremstilles som følelseskolde mennesker, der ikke har føling med og interesse for virkeligheden. Det skriver hun i et debatindlæg i Politiken.
Det er nemlig en anden virkelig, som hun selv lever i.
- Jeg oplever medstuderende, der engagerer sig i verden med frivillighed og foreningsliv og studiejob, hvor vi undersøger, hvordan kommunale tiltag kan gøre børn til bedre læsere, skriver Signe Kragh Mortensen i Politiken.
Vores forskellige faglighed skal spille sammen
Signe Kragh Mortensen efterlyser, at man holder op med at skyde mod djøf’erne og i stedet forsøger at finde ud af, hvordan den forskellige faglighed i samfundet kan spille sammen til alles bedste.
Hun anerkender nemlig, at folkeskolelærernes faglige udgangspunkt er noget andet end statskundskaberens, når det kommer til for eksempel at styrke børnene og folkeskolen.
Kontrol og kravet om dokumentation kan skabe stor utilfredshed, og Signe Kragh Mortensen anerkender den utilfredshed samt bekymringen for konsekvenserne af at indrette de offentlige institutioner sådan.
Hun mener bare ikke, at vreden skal rettes mod djøf’erne. Den skal rettes mod politikerne, fordi det er dem, der sætter rammerne for, hvad der kræves i de offentlige institutioner.