SF's Jane Findahl forlader Fredericia Byråd og opgiver sine andre politiske poster, fordi hun bliver ny uddannelseschef i Odense Kommune, skriver dknyt.
Jane Findahl var SF's næstformand fra 1998 til 2004 og har siden 2006 siddet i Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse og siden 2010 været medlem af KL's formandskab.
Jane Findahl er medlem af KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. Hun er et kendt ansigt i kommunale kredse.
I 2013 kom hun i konflikt med Danmarks Lærerforening, da hun og Lejres SF-borgmester, Mette Touborg, støttede KL's lockout af folkeskolelærerne.
SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, havde ellers i Folketinget sagt, at hun var imod lockouten.
Jane Findahl er formand for Fredericia Gymnasium. Hun har haft flere poster i forhold til unge og uddannelse i sin politiske karriere, men forlader alle politiske poster ved jobskiftet.
Jane Findahl kommer fra en stilling som projektchef ved Den Boligsociale Helhedsplan 'SønderKorshær' i Fredericia.
I Odense får hun som uddannelseschef ansvaret for medarbejdere, der især skal få unge under 30 år i uddannelse og forskellige former for støttende uddannelsesforløb.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.