Belgien er tættere på en splittelse, efter at de belgiske vælgere i dag har været ved valgurnerne.
Det flamske separatistparti, Ny flamsk Alliance (NVA), som ønsker at opsplitte landet, ventes nemlig at have fået et kanonvalg.
Partiet ønsker på sigt en inddeling af landet i to, det rige hollandsk-talende Flandern og det fattige fransktalende Vallonien. I første omgang vil partiet kræve mere magt til regionerne.
Belgien er allerede i dag et slippet samfund, der holdes sammen af et tosproget politisk system.
En stor del af det offentlige og politiske liv i Belgien er domineret af bitre debatter omkring sprog og tildelingen af offentlige midler.
Der venter nu en langvarig kamp for at finde en ny koalitionsregering.
Sidste gang, Belgien gik til stemmeurnerne i 2007, tog det ni måneder, før en regering var på plads.