En selvmordsbomber dræber 12 og sårer over 30, da han mandag sprængte sig selv i luften ved indgangen til et ministerium for udviklingen af landets landbrugsområder, meddeler en regeringstalsmand.
- Kvinder, børn og ansatte i ministeriet er blandt ofrene, siger Najib Danish, som er talsmand for indenrigsministeriet.
Taliban meddelte lørdag overraskende, at oprørsbevægelsen ville holde en tre dages våbenhvile i forbindelse med den muslimske eid. Det er første gang, at Taliban har fremsat et sådant tilbud.
Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, meddelte i sidste uge, at der var aftalt en midlertidig våbenhvile med Taliban under eid al-fitr, der markerer afslutningen på ramadanen.
Islamisk Stat siger i en erklæring, at gruppen stod bag angrebet på det afghanske ministerium mandag, men sikkerhedsstyrker mener, at det er mere sandsynligt, at det var Haqqani-netværket, som er tilknyttet Taliban.
Både Taliban og Islamisk Stat truer sikkerheden i Afghanistan, hvor der jævnligt rapporteres om angreb.
Særligt den afghanske hovedstad, Kabul, er ofte mål for angreb og selvmordsbomber.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.