Jeg er ikke noget vanedyr, plejer jeg at sige til mig selv. (Mellem 8:27 og halv ni hver morgen).
Men det gav da lidt af et gib i min gamle krop, da der i onsdags pludselig sad folk på caféerne igen, og et kort øjeblik kæmpede jeg med en kættersk tanke: Har jeg helt mistet mine evner til et bodega-besøg?
Hvis du selv har gået med samme overvejelser, så kan jeg kort gennemgå, hvordan man går på café/værtshus/ølbar/vinstue herhjemme, når man er nogle stykker, der skal ud.
1:
Straks I er kommet gennem døren, så dan en lille cirkel, så I kan tage diskussionen om, hvorvidt stedet er noget for jer, midt i den travleste passage for gæster og personale. At kigge ind gennem de dér ”vinduer” for at vurdere det, er for begyndere.
2:
Skulle stedet finde nåde for jeres blikke, er det meget vigtigt, at I straks konstaterer, at det bord I har bestilt, står det helt forkerte sted. Både betjeningen og de ubetjente gæster tager sig meget gerne tid på at høre, hvor I hellere ville have siddet. Husk at tage diskussionen om hvorvidt I skal blive eller gå igen, mens tjeneren venter ved bordet.
3:
Vælger I at blive, så husk at reagere med chok på spørgsmålet om, hvad I kunne tænke jer at drikke. Det er kun hulemænd og alkoholikere, der har en klar idé om den slags. I er moderne mennesker, kritiske forbrugere, connoisseurs! I skal helst have smagsprøver af alt på kortet, før I træffer en beslutning, og det fineste er faktisk at bede om noget, der slet ikke står på det.
Det kunne være noget fra et mikrobryggeri i Antwerpen, man har læst om, eller bare en drink, man drømte om en nat, hvor man havde spist for meget gorgonzola. Og du skal ikke stresse din beslutning, bare fordi tjeneren begynder at rømme sig efter et kvarter! Du er jo en betalende kunde, så han er din træl, så tag din tid.
4:
Husk at jeres eget humør er det eneste rigtige, og at de andre kunder passende kan rette ind:
Er ude for at give den en over nakken, så skal dem ved nabobordet sgu da vide, de ”ikke skal sidde og være så kedelige”. Er I derimod i gang med en seriøs samtale, så er det helt på sin plads at nidstirre mennesker, der tillader sig at hæve stemmerne, eller måske endda bede tjeneren oplyse dem, om de ordensregler, I har opfundet til lejligheden.
5:
Når I skal betale, så husk at sådan en regning skal gennemgås minutiøst, så I ikke hæfter for en peanut mere end konsumeret. Og tag jer ikke af, der findes både mobilepay og muligheden for at I tager diskussionen om fordelingen selv: Nej, tjeneren skal være vidne til hele gennemgangen, da de både er professionelle voldgiftsmænd og utroligt interesserede i jeres indbyrdes regnskab.
Og når pengene er fordelt og betjeningen sat på fri fod igen, må I endelig ikke tage afsked ved bordet. Nej, det foregår selvfølgelig umiddelbart udenfor døren, jævnfør punkt 1.
Heldigvis kan de færreste grupper overholde fem punkter, måske endda ikke et eneste, for de allerfleste bargæster er jo søde, glade og fleksible. Men de besværlige fylder bare mest.
Så der er ingen grund til at være sur, Sebastian! Jeg må se at komme på værtshus, og glæde mig over at kunder der slavisk overholder punkterne 1-5, tager så meget af personalets tid at det bliver både sundere og billigere at gå på bar.
Og efter et år med nedlukning er jeg jo vant til ikke at kunne bestille noget.