Kvinder og kvinders rettigheder er blandt kronprinsesse Marys stærkeste hjertesager.
Den 44-årige australskfødte danske kronprinsesse er protektor for Women Deliver 2016, og i den forbindelse har hun delt en vigtig meddelelse på kongehusets hjemmeside:
- Jeg kæmper for, at piger og kvinder skal have valg - ikke chancer (I deliver for girls and women to have choice - not chance, red.), lyder kronprinsesse Marys budskab.
Women Deliver Conference 2016 er en international konference, som fokuserer på piger og kvinders rettigheder og som kæmper for at levere muligheder og fremskridt til kvinder.
Årets konference finder sted i København fra den 16. til 19. maj og er blandt andet skudt i gang med en kampagne på de sociale medier under hashtagget #IDeliver.
Kronprinsesse Mary deltager i konferencen som protektor, og ud over hende bidrager også udenrigsminister Kristian Jensen (V), formanden for jordemorforeningen, Lillian Bondo, og fodboldspilleren Nadia Nadim.
Se kampagnevideoen, hvor kronprinsesse Mary medvirker, her.
/ritzau/FOKUS