Se: Skovbrand er ude af kontrol

Henter afspiller ...
/ritzau/

De svenske myndigheder håber at få slukket den enorme brand, der har været i gang siden sidste torsdag.

De svenske brandfolk kæmper fortsat mod den store skovbrand 150 kilometer nordvest for hovedstaden Stockholm, der bliver kaldt den største skovbrand i Sverige i moderne tid.

Branden var onsdag stadig ikke under kontrol, selv om Sverige har fået udenlandsk hjælp i form af både italienske og franske eksperter og fly, der flyver i pendulfart mellem branden og Sveriges tredjestørste sø Mälaren, hvor flyene bliver fyldt op.

190 kvadratkilometer skov er allerede brændt ned, men de svenske myndigheder er optimistiske omkring at få bremset ilden og få kontrol over situationen torsdag.

En person har mistet livet og flere end 1200 mennesker er blevet evakueret fra branden, der nu har været i gang i en uge. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen